Nyheder


Bravida deler viden om intelligente bygninger med kunderne

Bygningsautomation kan reducere energiforbruget i de fleste virksomheder. Det var temaet da Bravida inviterede kunder og samarbejdspartnere til seminar i Storebæltsforbindelsens nye administrationsbygning, hvor Bravida har leveret en samlet intelligent by

En intelligent bygningsinstallation (IBI) med KNX kan styre blandt andet lys, varme og ventilation og reducere energiforbruget med 15-30 procent i en bygning. Mange bygherrer overser dog potentialet. Derfor arrangerede Bravida i samarbejde med WAGO Danmark og EASYLUX et seminar, hvor kunder og samarbejdspartnere kunne få den nyeste viden om løsningsmodeller og komponenter til IBI systemer.

 

Win win win

For Storebæltsforbindelsen A/S har det nye KNX baserede IBI system været en win win win investering, fordi det både er en gevinst for driftsøkonomi, miljø og indeklima. Og den viden vil overmontør Mikael Frølich Andersen fra Bravida gerne dele med kunder og samarbejdspartnere:

 

”Først og fremmest har vi afholdt seminaret for at gøre kunder og samarbejdspartnere interesseret i de intelligente bygningssystemer med KNX, men der er bestemt også en klimamæssig side af sagen. En IBI løsning vil i alle tilfælde være en gevinst for klimaet og det vil vi gerne være med til at formidle til kunder og samarbejdspartnere,” forklarer Mikael Frølich Andersen.

 

Stærk alliance med markedsleder

For at stå stærkest muligt har Bravida indgået en samarbejdsaftale med WAGO Danmark, som er en af de førende producenter og leverandører af komponenter inden for bygningsautomation. Ifølge Mikael Frølich Andersen sikrer aftalen, at Bravida foruden økonomiske fordele kan trække på en lang række af WAGO’s kompetencer.

 

”Der er ingen tvivl om, at samarbejdet med WAGO Danmark stiller os bedre, når vi skal udarbejde et tilbud til en kunde. Samtidig er det en blåstempling af vores ekspertise på området”, forklarer Mikael Frølich Andersen.