Bravida skal stå for alle installationer i Facebooks nye datacenter
Bravida har sikret sig opgaven med projektering, planlægning og installation af al el, vs og ventilation i Facebooks nye datacenter i Luleå i Sverige. Centret bliver et af verdens mest højteknologiske og energieffektive.
Anlægget får et væsentligt mindre energiforbrug samt lavere etablerings- og driftsomkostninger i forhold til andre moderne datacentre, og sammen med Facebooks to datacentre i USA bliver anlægget et af verdens mest energieffektive.
- Aftalen er den første af sin art, og vi er meget stolte over samarbejdet med NCC og det totale ansvar for de tekniske installationer, som Facebook har givet os. Det er et meget vigtig område for os i dag, og vi vurderer, at denne type investeringer vil stige i Norden, siger koncernchef Mats O Paulsson fra Bravida.
For at løse behovet for køling i datarummet benyttes udelukkede luft udefra samt et køleanlæg med affugtning i en såkaldt evaporativ køling.
- Denne løsning adskiller sig fra traditionelle serveranlæg, idet den kræver et køligt og tørt indeklima for at fungere, fortæller projektleder Mika Sundholm fra Bravida.
Arbejdet med projektering og planlægning af første etape er netop påbegyndt. Etapen omfatter opførelsen af en bygning på i alt 28.000 m2. I halvdelen af arealet skal der installeres servere. Datacentret bliver LEED miljøcertificeret. Bravida kommer til at have ca. 200 medarbejdere beskæftiget med opgaven, der forventes afsluttet marts 2013.
Projektet gennemføres i et joint venture mellem NCC og de to amerikanske entreprenørvirksomheder, DPR Construction og Fortis Construction.
Se mere på www.bravida.se, hvor du også kan se kontaktoplysninger.