Bravida køber Siemens' installationsvirksomhed i Norge
· Bravida koncernen, der er Skandinaviens største installations- og servicevirksomhed inden for bl.a. el, vvs og ventilation, køber Siemens Installation AS – en af Norges største el-installationsforretninger.
· Efter sammensmeltningen af Siemens Installation og Bravida bliver virksomheden den største installationsvirksomhed på det norske marked, ligesom man er størst i Danmark og i Sverige.
Købet af Siemens Installation AS styrker Bravidas markedsposition yderligere i både Norge og hele Skandinavien – helt på linie med Bravidas strategi om at være Skandinaviens ledende aktør i branchen.
Siemens Installation AS har ca. 1.300 medarbejdere og en omsætning svarende til ca. 2 mia. SEK.
Den norske Bravida virksomhed vil efter købet have ca. 2.300 medarbejdere og en omsætning svarende til ca. 3 mia. SEK.
I Danmark har Bravida til sammenligning 1.800 medarbejdere og en omsætning svarende til ca. 2 mia. SEK.
Bravidas koncernchef Torbjörn Torell udtaler i forbindelse med købsaftalen: ”Bravida viser gennem dette køb, at vi er en ledende aktør i konsolideringen på det Skandinaviske installationsmarked”.
Regnskabet efter 1. kvartal 2009 viser at Bravida fortsat er i god udvikling trods den neddæmpede markedsudvikling. Driftsresultatet steg med 27% til 112 mio. SEK med en stort set uændret omsætning på 2,526 mia SEK. Bravidas finansielle position er stærk med en soliditet på 23% og med likvide midler på næsten 1 mia. SEK.
Købet af Siemens forudsætter godkendelse hos det norske Konkurrencetilsyn.
Evt. yderligere information:
Bravida koncernen:
Torbjörn Torell
Adm. direktør og koncernchef
Bravida AB
Telefon: ++46 08-695 22 10
Bravida Danmark:
Bent Andersen
Adm. direktør
Bravida Danmark A/S
Telefon: 2525 7130
Fakta:
Bravida er repræsenteret i Sverige, Norge og Danmark med ca. 8000 medarbejdere. Bravida leverer helhedsløsninger indenfor el, vvs og ventilation – og specialistydelser indenfor bl.a. jernbaneområdet i Danmark og sikringsløsninger til offentlige og private sektor. Fra design og projektering til installation, drift og servicevedligehold. Bravida findes på over 160 adresser i Sverige, Norge og Danmark.
Se mere på www.bravida.se og www.bravida.dk