Nyheder

Nyt butikscenter i Aalborg

Tæt på havnen i Aalborg ligger der nu et flot og lyst butikscenter med 50 specialbutikker. Det nye Friis Citycenter er blevet til med hjælp fra Bravida, som har været ansvarlig for udførelsen af el-installationerne, installation af brandalarmanlæg samt pr

Friis Citycenter har fået det mest avancerede brandalarmanlæg i Danmark. Styringsdelen er integreret med varslingssystemet. I en nødsituation kan Beredskabscenterets indsatsleder fra skærmene aktivere talevarslingsanlægget og få ledt folk ud af bygningen. Samtidig kan han få overblik over, hvor branden er opstået, og styre de mange brandtekniske installationer.  

Brandalarmanlæg er eksempel til efterfølgelse
Med sine over 1700 detektorer, der reagerer på røg og varme, samt 7500 sprinklerdyser er anlægget et af de største i Aalborg. Beredskabscenteret viser anlægget frem som eksempel til efterfølgelse, ligesom de lokale brandmyndigheder inviterer kollegaer fra andre større byer til Aalborg, for at de kan se på det.

Sprinkleranlæg samlet med koblinger
Bravida har stået både for projektering og installation af sprinkleranlægget i Friis Citycenter. Som noget nyt er der anvendt en samlingsmetode med koblinger i stedet for de traditionelle svejsninger. Metoden er mindre tidskrævende under montagearbejdet, og tætningen mellem rørene sker ved anvendelse af en gummimanchet.

Flot og fleksibel lyssætning
Der er gjort meget ud af lyssætningen i Friis Citycenter for at præsentere varerne bedst muligt, og butiksindehaverne har fået mulighed for at indrette belysningen helt frit. Bravida har leveret en fuldt fleksibel løsning, der sikrer, at elforsyningen også fungerer optimalt, når lejemålene bliver udvidet eller opdelt, alt efter behov. 1200 ampere strømskinner fra Siemens fordeler effekten fra bygningens to transformerstationer på en sikker måde.

Den oprindelige kontraktsum udgjorde 18,5 mio. kr., men den udviklede sig gennem byggefasen til i alt 27 mio. kr. Kunderne har taget godt imod Friis Citycenter, der kommet godt fra start med en omsætning, der allerede nu overstiger prognosen.