Nyheder

Tjek installationerne og opnå store energibesparelser

Mange danske virksomheder kan spare flere millioner kroner og mange tons CO2 ved at efterse de tekniske installationer og tænke energieffektivisering med fra starten

Hos Bravida Danmark har vi en lang række eksempler på, hvordan vedligehold og udskiftning af udslidte komponenter med nye intelligente installationer kan bidrage til et mindre og bedre styret energiforbrug. Adm. direktør Bent Andersen forklarer:

 

”Flere af vores kunder sparer årligt op imod 2 mio. kr. ved at energieffektivisere deres installationer. Vi ser oftere og oftere, at man ikke kun ønsker de traditionelle udskiftninger af el-, varme- og ventilationsanlæg. Mange er på udkig efter alternative installationer som f.eks. regnvandsopsamlingsanlæg, naturlig ventilation og avancerede belysningsanlæg.” 

 

Nye og forbedrede installationer nedbringer ikke blot CO2-udslippet, men betyder også enorme besparelser på bundlinjen. Derfor kan det betale sig at tænke de tekniske installationer med i energieffektiviseringen fra starten i forbindelse med både nybyg og renovering.

 

Lovpligtige energieftersyn af ventilationsanlæg

Et andet eksempel er de lovpligtige energieftersyn af de ventilations- og klimaanlæg, der har mindst 5 kW i mærkepladeeffekt. Det arbejde er Bravida Danmark, som en af de første herhjemme, blevet akkrediteret til at udføre.

 

Erfaringer fra Elsparefonden viser, at eftersynets forslag og råd kan give besparelser på mere end 25 procent om året ved første eftersyn og mindst 10 procent årligt ved de efterfølgende eftersyn. Derfor spiller akkrediteringen en vigtig rolle i nedbringelsen af landets samlede CO2-udslip.

 

Regnvandsopsamling og frikøling

Nogle af de steder, hvor Bravida Danmark har hjulpet kunder til et mindre og bedre styret energiforbrug, er bl.a. et nyt moderne kontorbyggeri i Ørestad City, hvor der er installeret varmegenvinding på ventilationsanlæg, frikølingsanlæg og avancerede belysningsanlæg. Også på det nye Hillerød Rådhus er energibesparelser tænkt med fra starten ved at installere natur-lig ventilation og regnvandsopsamlingsanlæg.

 

Yderligere information: Adm. direktør Bent Andersen, tlf. 43 22 11 00 eller Kommunikations- og Marketingchef Steen Otterstrøm, tlf. 43 22 13 60, mobil 25 25 13 60 eller steen.otterstroem@bravida.dk.