Projektleder

Duha Sharif
Projektleder VS Anlæg Øst
Hos Bravida siden 2018_ Duha Sharif .jpg

 


Jeg kan godt lide, at det ikke er så firkantet – man kan tilgå opgaverne og løse dem forskelligt. Dét der med at arbejde i grupper og med mennesker og finde sine egne løsninger, dét er lige mig. Der er en udfordring, der skal løses, hvordan er underordnet – kan også godt lide arbejdsmåden, der er ude på pladserne.

Duha Sharif blev i 2018 færdig som bygningsingeniør fra DTU, og søgte bredt, bl.a. til Bravidas traineepogram, som hun ikke fik, men derimod blev hun tilbudt en lignende stilling. Hendes første sag efter ansættelsen hos Bravida var som projektassistent på Hvidovre hospital, hvorefter hun hurtigt blev projektleder. Duha har altid vidst, at hun ville være ingeniør, men havde drømt om at blive rådgiver og ikke ligefrem om entreprenørbranchen, fordi hun ikke kunne forestille sig at tilbringe hele dage på byggepladser, så det var en helt ny viden, der skulle tillæres:


Det handler i høj grad om at være åben for at lære nye ting, for det kræver ikke altid at kende forskellen på samtlige rørtyper for at være en dygtig projektleder. Når jeg står til ansvar for en sag sørger jeg for, at vi er færdige til tiden, at vi når det hele og leverer den kvalitet, vi skal levere, men det tekniske ligger hos rådgiverne.