Bravida Danmark – vækst i omsætning og driftsresultat i 2. kvartal 2017

Bravida koncernen har i dag offentliggjort kvartalsrapport 2, 2017.

I årets 2. kvartal steg Bravida Danmarks omsætning med 13 % til 621 MSEK i forhold til 550 MSEK i 2. kvartal 2016. Væksten er især drevet af Bravida Danmarks installationsvirksomhed, mens servicevirksomheden havde en noget lavere vækst.

Driftsresultatet steg med 40 % til 31 MSEK (22 MSEK i 2. kvartal 2016), hvilket resulterede i en driftsmargin på 5,0 % for kvartalet mod 4,0 % i 2. kvartal 2016. Det forbedrede driftsresultat skyldes hovedsagligt et forbedret resultat i Region Infrastruktur.

Boligmarkedet er forbedret, hvilket bidrager til en øget efterspørgsel efter nybyggeri og renovering af boliger. Nybyggeri og renovering af offentlige bygninger og ejendomme bidrager til et stabilt marked, og Bravida vurderer, at der er en god efterspørgsel på tekniske installationer og service i de store byer.

Ordreindgangen steg 39 % og blev på 854 MSEK i 2. kvartal 2017 mod 615 MSEK i 2. kvartal 2016. Ordreindgangen er primært fra mindre og middelstore installationsprojekter og serviceopgaver, men i perioden har Bravida Danmark også vundet en række større opgaver; blandt andet sikrings- og stærkstrømsarbejde på en jernbanestrækning og et skolebyggeri.

Ordrebeholdningen var ved udgangen af 2. kvartal 2017 18 % højere end tilsvarende periode sidste år og beløb sig til 1.873 MSEK mod 1.584 MSEK i 2. kvartal 2016.

Det gennemsnitlige antal medarbejdere var i 2. kvartal 2017 1.782 mod 1.491 i 2. kvartal 2016.

Hele kvartalsrapporten kan læses her.

For mere information kontakt venligst:

Mattias Johansson, koncernchef.
Telefon: +46 8 695 20 00

Nils-Johan Andersson, koncern økonomi- og finansdirektør.
Telefon: +46 70 668 50 75

IRcontact@bravida.com