Om tjenesten

Rolle: Afdelingschef

Ansøg senest: 11.08.2024

Hvor: Københavnsområdet

Ansøg nu!

Afdelingsleder til El-Net

Vil du lede en dynamisk afdeling, hvor faglig stolthed, medarbejderudvikling og kundetilfredshed er i hovedsædet? Bravida El-Net er på udkig efter en passioneret afdelingsleder, der med sit engagement og dedikation vil drive afdelingens team af projektledere, fungere som en værdifuld sparringspartner for de andre afdelingsledere, og ikke blot leve op til – men overgå – kundernes forventninger.

Dine ansvarsområder:

Som afdelingsleder vil du referere direkte til El-Nets afdelingschef, Søren Hoier, og indgå i Bravidas Infrastruktur region. Du vil være ansvarlig for personaleledelsen af projektlederne i din afdeling og varetage det overordnede ansvar for kontrakter og budgetter.

 

Dine primære opgaver omfatter:

  • Kundeengagement: Opbygge og vedligeholde et tæt og tillidsfuldt samarbejde med kunderne.
  • Ledelse og resultater: Have ansvaret for både ledelse og resultatopnåelse i afdelingens projekter, inklusive direkte ledelse af projektlederne.
  • Teamudvikling: Styrke afdelingen gennem coaching, motivation og løbende opfølgning.
  • Økonomistyring: Rapportering om projektøkonomi og opfølgning til både ledelse og kunder.
  • Samarbejde: Effektiv styring af og samarbejde med underentreprenører.

 

Din profil:

Dit engagement og viljen til at skabe resultater, kombineret med egenskaber som empati, overblik og vedholdenhed, er afgørende forudsætninger for din succes.

  • Kommunikation og forhandling: Du har gode kommunikationsfærdigheder og er en dygtig forhandler.
  • Ansvarlighed: Du tager ansvar og formår at engagere folk omkring dig med din modne og tillidsvækkende facon.
  • Proaktivitet og selvstændighed: Du besidder et naturligt drive, er arbejdsom, ansvarssøgende og selvkørende
  • Uddannelse: Måske har du en teknisk baggrund som installatør, ingeniør, maskinmester eller lignende kombineret med ledelses- og projektledelseserfaring.
  • Økonomi: Du har en god økonomisk forståelse og er forretningsorienteret.
  • Ledelseserfaring: Hvis du har erfaring med ledelse samt opfølgning og sparring med projektledere er dette en klar fordel, men det vigtigste for os er, at du har motivationen og ikke mindst ambitionen om at udvikle dig til en formidabel afdelingsleder.

 

Din nye afdeling:

Du bliver leder for en afdeling, med lokation i Brøndby, som primært arbejder med vedligehold af de højeste spændingsniveauer på hovedstationer samt forebyggende og afhjælpende vedligehold på 50, 132 og 400 kV luftledninger. Derudover løser vi relæbeskyttelses- og engineering-opgaver som primærtest af anlæg, test og idriftsættelse samt fejlfinding og el-design, projektering og eksekvering af el-projekter, herunder koblingsanlæg, transformere, beskyttelsesudstyr, tavleanlæg mm.

 

Vi tilbyder:

Du kan se frem til at blive en del af en virksomhed med evnen til at stå i spidsen for store energiforsyningskontrakter og med specialiserede kompetencer. Samtidig bliver du leder for en afdeling, der både vægter samarbejde og selvstændighed, og du får en nøglerolle i en ambitiøs og vækstorienteret organisation med særdeles god mulighed for at præge din egen stilling og afdelingens fremtidige udvikling. Du får frihed under ansvar og en bred kontaktflade med dygtige kollegaer, der allerede nu står klar til at tage godt imod dig.

 

Vi tilbyder konkurrencedygtig løn, personlig og faglig udvikling, omfattende helbredssikring, pensionsordning og en heltidsulykkesforsikring, der giver tryghed i hverdagen.

 

Interesseret?

Hvis stillingen lyder som noget for dig, så vil vi sætte stor pris på at modtage din ansøgning samt CV.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

 

Ved spørgsmål kontakt da gerne afdelingschef Søren Hoier på mobil 25 25 00 66 eller via mail på soren.n.hoier@bravida.dk. 

 

[758]

Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk
Ansøg nu!