Montører til installation af nye signalanlæg
Er du klar til at tage fat og spille en nøglerolle i moderniseringen af Danmarks infrastruktur? Så har vi jobbet til dig! Hos Bravida søger vi dygtige montører til vores Signalprojekt, hvor vi opdaterer signalanlæg på Sjælland og Fyn til den nyeste europæiske standard. Lyder det som noget for dig? Så læs videre!
Om jobbet:
Hos Bravida er vi en af Danmarks førende aktører inden for tekniske installationer og infrastruktur, og som en del af Signalprojektet vil du blive oplært i installation af banetekniske komponenter, der danner fundamentet for fremtidens signalanlæg.
Som montør hos os bliver du en uundværlig del af teamet, der sikrer, at Danmarks jernbaner fungerer gnidningsfrit og sikkert. Du vil være med til at installere banetekniske komponenter og trække de kabler, der skal sikre fremtidens togtrafik. Vi sætter en ære i altid at arbejde sikkert samt levere præcist, professionelt og altid til tiden – og det håber vi, du også gør!
Dine primære opgaver:
- Mekanisk installation af banetekniske komponenter
- Nedgravning af kabelkanaler og trækning af kabler
- Elektrisk installation og test af komponenter
- Samarbejde med teamet for at sikre rettidig og præcis levering af opgaver.
Hvem er du?
Vi leder efter montører med hænderne godt skruet på og hjertet på rette sted. Det er en fordel, hvis du har erfaring med tekniske installationer, men hvis ikke, så lærer vi dig det. Vi forventer, at du er klar til at tage fat, uanset om solen skinner, det er mørkt og/eller regnen siler ned – og at du gør det med et smil på læben.
Vi forestiller os, at du:
- Sætter sikkerhed og kvalitet først (intet kompromis her!)
- Har en solid håndværksmæssig baggrund og kan arbejde både selvstændigt og i teams
- Er mødestabil, positiv og ansvarsbevidst
- Har kørekort til bil
- Er klar til at arbejde udendørs – også når vejret driller.
Fleksibilitet er vigtigt, da der vil være perioder med nat- og weekendarbejde. Det sørger vi naturligvis for at planlægge på en måde, der passer både dig og teamet.
Vi tilbyder desuden:
Hos Bravida er du aldrig alene. Vi er et solidt hold, der arbejder sammen om at nå målet – og vi har det sjovt, mens vi gør det. Vi sørger for at give dig de bedste rammer for at lykkes, med løbende oplæring og udvikling.
Vi tilbyder desuden:
- Attraktive ansættelsesvilkår, inkl. konkurrencedygtig løn og pensionsordning
- Helbredssikring og fritidsulykkesforsikring
- En selvstændig og varieret arbejdsdag med ansvar for egne opgaver
- Muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt.
Klar til at trække i Bravida-trøjen?
Vi er klar til at byde de rette kandidater velkommen snarest muligt, men vi venter gerne på den rette. Så hvis du synes, det lyder spændende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Har du spørgsmål? Kontakt Projektchef Morten Christoffersen på telefon 2525 3732 eller skriv på mail morten.christoffersen@bravida.dk – vi glæder os til at høre fra dig!
[748]