Serviceelektriker
Vil du skabe værdi for vores kunder ved at sikre en god og effektiv hverdag? Har du en teknisk baggrund og erfaring med el-service? Så er denne stilling måske noget for dig.
El-området er en af Bravidas absolutte kernekompetencer, hvor vi tilbyder løsninger indenfor installation, vedligeholdelse og service til både kontorer, boliger og industrianlæg. Til el-afdelingen i Herning søger vi en erfaren og lokal serviceelektriker til serviceopgaver og mindre projekter. Kendskab til industriservice er en fordel. Vi forventer, at du er motiveret af at levere et professionelt stykke arbejde hver dag. Som serviceelektriker vil du, som en del af det faste team af serviceelektrikere, have ansvaret for forskellige typer store og små el-serviceopgaver. I tæt samarbejde med dine dygtige kollegaer, leverer du teknisk og håndværksmæssige solide løsninger.
Du får et selvstændigt job med en stor grad af frihed under ansvar og mulighed for at opbygge og udvikle en solid faglig kompetence inden for el-området.
Hvem er du?
- Uddannet elektriker, gerne med erfaring fra lignende job
- Kan arbejde selvstændigt og tilrettelægge sin dag effektivt
- Er ansvarsbevidst og målrettet
- Sætter den gode kunderelation højt
- Har lyst til læring og udvikling
- Har en god portion humor og vil bidrage til det gode samarbejde
- Har et gyldigt kørekort.
Vi tilbyder:
Hos Bravida bliver du en del af en af Nordens førende leverandører af tekniske installations- og serviceydelser.
- Du får et alsidigt og udfordrende job i et godt arbejdsmiljø, hvor du arbejder sammen med andre dygtige og engagerede elektrikere.
- Du vil opleve en afvekslende og selvstændig arbejdsdag med frihed under ansvar.
- Du får en bred kontaktflade med dygtige kolleger og kunder.
- Der er gode muligheder for efteruddannelse og faglig udvikling.
- Du får en attraktiv løn og gode ansættelsesvilkår herunder pensionsordning og helbredssikring.
Yderligere oplysninger:
Du er velkommen til at kontakte afdelingschef Steffan Høj Dietz på mobil 2525 2523 eller mail: steffan.h.dietz@bravida.dk for at høre mere om jobbet.
Ansøgning:
Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt og kalder løbende til samtale. Men venter også på den rette kandidat. Ansøgningerne vil blive behandlet fortroligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!