Serviceelektriker til Øresund Landanlæg
Vil du være den der sikrer, at danskerne kan komme frem og tilbage hen over Øresund Landanlæg uden tekniske problemer? Vil du være en vigtig del af den danske infrastruktur? Så har vi et godt tilbud til dig!
Hos Bravida er vi en banebrydende virksomhed fyldt med specialister og kompetencer. Vores kunder værdsætter vores professionelle tilgang, og derfor søger vi nu en dygtig og stabil servicemontør, der brænder for sit fag. I vores el-infrastrukturafdeling udfører vi en bred vifte af el-opgaver, og spiller en afgørende rolle i udviklingen af Danmarks infrastruktur. Bliv en del af et team, hvor innovation, faglig stolthed og dynamik går hånd i hånd.
Vær med til at give broer og tunneler liv:
Vi har masser af serviceopgaver på Øresund landanlæg på den danske side i Kastrup. Derfor har vi brug for en el servicetekniker, der vil gribe muligheden for at arbejde med dette spændende stykke infrastruktur. Du får chancen for at arbejde med drifts- og vedligeholdelsesopgaver inden for tekniske installationer ved veje, jernbanen inkl. stationer, tunneller, pumpestationer og drifts- og teknikbygning. Du vil få et selvstændigt job med en stor grad af frihed under ansvar, og mulighed for at opbygge og udvikle en solid faglig kompetence inden for el-området. I samarbejde med dine dygtige kollegaer, kommer du til at levere et professionelt og teknisk solidt stykke arbejde, der betyder at folk kan komme gnidningsfrit frem og tilbage over og under Øresund.
Vi arbejder bl.a. med følgende anlæg:
- UPS Anlæg
- Generator
- ARS/ABA
- SRO
- Fiber
- Eltavler
- Teknisk dokumentation
- Pumper
- Ventilation
Hvem er du?
Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du genkender dig selv i nogle af de nedenstående punkter:
- Uddannet elektriker eller El-montør med kørekort ”B”.
- Brænder for servicearbejde og kan udføre mindre projektarbejde.
- Bidrager med dokumentation og nye ideer.
- Har en god portion humor, god tone og vil bidrage til den gode arbejdsplads
- Er fleksibel med hensyn til natarbejde og vagtordning
- Tager initiativ og løser opgaver også udenfor fagområdet
Vi tilbyder dig:
Et interessant og udviklende job, i en spændende virksomhed med flad organisationsstruktur. Du får en afvekslende og selvstændig arbejdsdag med fokus på god service og kvalitet. Du bliver en del af et team af engagerede servicemontører/teknikere og en afdeling, hvor du løbende er i dialog med ledelsen, der har et stort fokus på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Vi tilbyder vores kollegaer gode muligheder for efteruddannelse og faglig udvikling gennem interne og eksterne kurser. Ydermere tilbydes du en attraktiv løn og gode ansættelsesvilkår, herunder pensionsordning samt helbreds- og heltidsulykkesforsikring.
Ansøgning:
Lyder stillingen måske som noget for dig, så vil vi sætte stor pris på at modtage dit CV og måske et par ord om dig selv hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. Ansøgningerne vil naturligvis blive behandlet fortroligt.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte arbejdsleder Sylvester Haxen på telefon 2525 1774 eller mail: sylvester.haxen@bravida.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!
[772]