Varmepumpemontør
Er du en dygtig og selvstændig varmepumpemontør, som søger nye udfordringer?
Hos Bravida i Aalborg er vi kendt for vores stærke fællesskab, hvor vi sammen leverer VVS-løsninger af højeste kvalitet til både erhverv, industri og boligforeninger. Vi tilbyder en spændende og fleksibel arbejdsplads, hvor dine kompetencer og dit engagement bliver værdsat, og hvor der er rig mulighed for både personlig og faglig udvikling. Vi forventer, at du brænder for at levere arbejde af høj kvalitet og professionel standard.
Dine opgaver inkluderer bl.a.:
- Servicering og installation af større og mindre køle- og varmepumpeanlæg.
- Udførelse af mindre montageopgaver/ombygninger af varmepumpeanlæg.
- Fejlfinding på varmepumpesystemer, herunder styringer og automatikenheder.
- Deltagelse i opstart og overdragelse af varmepumpeprojekter fra installation til service.
Du refererer til din serviceleder, og i samarbejde med vedkommende får du stor mulighed for at forme dine arbejdsområder ud fra dine interesser inden for varmepumpeteknik.
Om dig:
Tøv endelig ikke med at ansøge, hvis du bare kan se dig selv i nogle af nedenstående punkter:
- Er uddannet VVS-montør eller har tilsvarende kvalifikationer.
- Har erfaring med VVS-serviceopgaver, herunder installation og vedligeholdelse af køle- og varmepumpeanlæg.
- Har erfaring med brug af IT-værktøjer som PDA/tablets til registrering af arbejdsopgaver.
- Er i stand til at arbejde selvstændigt og har en stærk arbejdsmoral.
- Har kørekort til bil (B).
Vi tilbyder:
Bravida er en af landets førende leverandører af service- og installationsløsninger, og det kan vi takke vores dygtige medarbejdere for. Når du er ansat hos os, kan du derfor se frem til:
- Frihed under ansvar i et team af dynamiske og kompetente kolleger.
- God mulighed for faglig og personlig udvikling gennem sparring og efteruddannelse.
- Gode, stabile arbejds- og ansættelsesforhold, herunder helbredssikring, pensionsordning og heltidsulykkesforsikring.
Interesseret?
Kan du allerede nu se dig selv i stillingen, så upload dit CV og måske et par ord omkring dig selv hurtigst muligt. Din ansøgning bliver selvfølgelig behandlet helt fortroligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, da vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til jobbet, afdelingen eller hverdagen tøv ikke med at kontakte serviceleder Peter Borup på telefon 2525 4430 eller mail peter.b.nielsen@bravida.dk for at høre mere om jobbet.
Vi glæder os til at tage godt imod dig!
[528]