ABA Idriftsætningstekniker
Har du lyst til at arbejde med installation og idriftsættelse af ABA anlæg? Ønsker du at blive en del af et specialiseret område i udvikling? Så kan dette været jobbet for dig.
På grund af stor tilgang af projekter i vores storkundeteam søger vi en idriftsætningstekniker til Bravidas Fire & Security-afdeling. Med base på vores kontor i Odense, Aarhus eller Aalborg bliver du en del af et kompetent og engageret team med høj faglig stolthed.
Vi har en bred kundekreds, og du får derfor en alsidig hverdag. Du får samtidig gode muligheder for at præge både dit eget arbejde og Bravidas fortsatte udvikling, da stillingen rummer en høj grad af selvstændighed og medbestemmelse.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Opstart og idriftsættelse af nyinstallerede anlæg.
- Deltagelse i konverterings- og installationsopgaver.
- Instruktion og opstart af interne og eksterne montagefolk.
- Tilsyn med igangværende projekter.
- Overlevering samt instruktion af anlæg til slutbruger.
- Deltage i projektering af nye anlæg.
- Installation og kabelarbejde efter behov.
Om dig:
- Du har en relevant uddannelse, fx som elektriker eller anden el-teknisk baggrund, samt erfaring med ABA-anlæg.
- Du har erfaring med ABA-programmering og mindre projekteringsopgaver.
- Du har godt IT-kendskab og forståelse for PC, netværk m.m.
- Du arbejder kvalitetsbevidst og værdsætter den gode kunderelation.
- Ren straffeattest og gyldigt kørekort er et krav.
Vi tilbyder:
Et alsidigt og interessant job hos en af Nordens bedst etableret leverandør af tekniske installations- og serviceydelser. Der er gode udviklingsmuligheder i jobbet og du vil løbende få opdateret din tekniske viden inden for brand- og sikringsområdet. Du får frihed under ansvar samt en bred kontaktflade med dygtige kolleger og kunder fra hele landet. Vi har gode og stabile arbejds- og ansættelsesforhold, herunder pensionsordning og helbredssikring.
Har du spørgsmål til stillingen?
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Projektchef Søren Rosborg på telefon 2525 1829 eller mail soren.rosborg@bravida.dk
Ansøgning og tiltrædelse:
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send os gerne din ansøgning samt CV. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Vi ser frem til at høre fra dig!