Business Performance Manager til Bravida Danmark
Vil du være med til at drive Business Performance i Bravida Danmark og sikre, at ledelsen styrer efter et stærkt og transparent beslutningsgrundlag? Vi søger en Business Performance Manager, der får det faglige ansvar for Business Performance-sporet og bliver ansvarlig for den daglige koordinering, prioritering og kvalitetssikring af teamets leverancer.
Business Performance-teamet består i dag af to fuldtidskolleger og to studentermedhjælpere og er organisatorisk samlet med M&A. Som Business Performance Manager får du en central rolle i et nyetableret team, hvor du kombinerer hands-on opgaveløsning med ansvar for at skabe struktur, kvalitet og fremdrift. Du driver årshjulet for budget, forecasts samt måneds- og kvartalsrapportering til den danske ledelse og koncernen i Stockholm og sikrer samtidig relevante analyser og beslutningsgrundlag for ledelsen.
Du refererer til Head of Business Performance & M&A, som har personaleansvaret for det samlede team, og arbejder tæt sammen med vores Head of Business Finance, så Business Performance og business partnering bygger på de samme analyser og forudsætninger.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere
Du får en bred kontaktflade på tværs af Finance, M&A, ledelsen og den øvrige forretning. Dine primære opgaver bliver at:
- Drive den daglige koordinering og faglige prioritering i Business Performance-teamet samt understøtte teamets faglige udvikling.
- Eje årshjulet for budget, forecasts og måneds- og kvartalsrapportering med klare processer, deadlines og leverancer.
- Sikre høj kvalitet og rettidighed i rapporteringen til Bravida Danmarks ledelse og Bravida Group.
- Drive budget- og forecastprocesserne sammen med Finance Business Partnerne og forretningen med klare rammer og dokumenterede forudsætninger.
- Understøtte udarbejdelsen af business cases, kvalitetssikre beregninger og følge op på, om de forventede økonomiske og operationelle effekter realiseres.
- Udarbejde analyser, scenarier og beslutningsoplæg samt bidrage med finansiel sparring på tværs af Business Performance & M&A.
- Eje datamodeller og rapporter i samarbejde med BI samt automatisere standardrapporteringen, så teamet får mere tid til analyse og sparring.
- Udarbejde skarpe præsentationer til ledelsen, hvor finansielle resultater og komplekse problemstillinger omsættes til klare budskaber og et anvendeligt beslutningsgrundlag.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der naturligt tager ejerskab og skaber fremdrift gennem struktur, tydelige forventninger og godt samarbejde. Du trives med at koordinere leverancer og sætte en faglig retning, men motiveres også af selv at arbejde med analyser, modeller og præsentationer.
Du er nysgerrig på forretningen og formår at se sammenhængen mellem de finansielle resultater og den operationelle virkelighed. Samtidig er du kvalitetsbevidst og følger opgaver, deadlines og aftaler helt til dørs.
Vi forestiller os, at du har
- Minimum 3-5 års relevant erfaring fra Business Performance, FP&A eller en tilsvarende rolle, gerne fra en større virksomhed eller koncern.
- Indgående erfaring med budget- og forecastprocesser og er klar til at drive dem fra start til slut.
- Erfaring med at drive processer, koordinere leverancer og skabe fremdrift gennem andre.
- Evnen og motivationen til at påtage dig et fagligt ledelsesansvar.
- Stærke kompetencer inden for Excel og finansiel modellering samt erfaring med Tableau eller et tilsvarende rapporteringsværktøj.
- Erfaring med at omsætte forretningsmæssige spørgsmål til relevante analyser og klare anbefalinger.
- Solid erfaring med præsentationer til ledelses- og executive-niveau samt stærke kompetencer i PowerPoint, gerne suppleret med think-cell eller et lignende værktøj.
- Evnen til at kommunikere klart på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.
- En relevant kandidatuddannelse, eksempelvis cand.merc. eller cand.oecon.
- Kendskab til Agresso/Unit4, koncernrapportering eller en projektbaseret forretning er en fordel, men ikke et krav.
Hos os får du
Du bliver en del af Business Performance & M&A og får en central rolle med et tydeligt fagligt mandat og tæt kontakt til ledelsen. Da teamet er nyetableret, får du reel mulighed for at præge og videreudvikle processer, rapportering og arbejdsformer.
Rollen giver dig mulighed for at udvikle dig som faglig leder, samtidig med at du fortsat arbejder hands-on med analyser og centrale finansielle processer.
Vi arbejder som ét Bravida på tværs af fag, funktioner og regioner. Du får derfor et stærkt professionelt netværk med gode muligheder for sparring. Hos os er trivsel og sikkerhed altid det vigtigste, og vi værner om fællesskabet, arbejdsmiljøet og en kultur, hvor engagement, ansvarlighed og enkelhed er en naturlig del af hverdagen.
Derudover tilbyder vi:
- En central rolle i Business Performance & M&A med et tydeligt fagligt mandat og tæt kontakt til ledelsen.
- Mulighed for at præge og udvikle Business Performance-teamets processer, rapportering og arbejdsform.
- En hands-on rolle med stort ansvar og mulighed for at udvikle dig som faglig leder.
- Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, helbredsforsikring og heltidsulykkesforsikring.
- Hovedkontor i Brøndby, fleksible rammer og korte beslutningsvej.
Lyder det som noget for dig?
Tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV via vores rekrutteringssystem. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.