Elektriker – med mulighed for flere sites
Vil du løse Danmarks største og mest spændende opgaver inden for kritisk infrastruktur? Vil du gøre en reel forskel for det danske samfund? Og vil du gøre det som en del af branchens mest professionelle hold?
… Så kom og bliv en del af udviklingen hos Bravida!
Bravida søger en elektriker til at gå fast hos stor kunde i Købehavn – en stilling med udviklingspotentiale.
Du bliver en del af et team på tre elektrikere og en handyman, og stillingen kan på sigt udvides til at dække flere lokationer. Arbejdet kræver PET-godkendelse, da du vil få adgang til følsomme områder.
Du bliver tilknyttet vores kontor på Amager, hvor vi arbejder med installation og vedligehold af el-tekniske løsninger på broer, motorveje, jernbaner og meget mere. Vi bygger og vedligeholder bl.a. tognettet i hele Danmark og arbejder tæt sammen med ingeniører, teknikere og entreprenører.
Vi tilbyder
- En spændende og samfundsvigtig arbejdsplads
- En 4-dages arbejdsuge og mulighed for aften-/natarbejde afhængigt af projekt
- God oplæring og mulighed for personlig og faglig udvikling
- Løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring, firmabil og godt værktøj
- Et stærkt team og gode arbejdsforhold
- Sociale arrangementer og stærkt fællesskab
- Fast arbejdslokation
Vi forventer, at du
- Er uddannet elektriker
- Har kørekort kategori B
- Har ren straffeattest (krav for at komme i betragtning)
- Er fleksibel, ansvarsbevidst og serviceminded
Klar til at trække i Bravida-trøjen?
Vi ser meget frem til at høre fra dig. Vi læser CV’er løbende, så send det allerede i dag. Tiltrædelse er hurtigst muligt, men vi venter gerne på de rette kandidater.
Har du spørgsmål, så kontakt gerne Serviceleder Ole Krøyer Iwersen på telefonnummer: 25251777 eller på ole.k.iwersen@bravida.dk