Elevator

Bravida installerer og servicerer standard person- og godselevatorer over hele landet. Siden 1994 har vi udført service og lovpligtige eftersyn, og fra 2000 har vi også inkluderet nyinstallation af elevatorer. Bravida har elevatorafdelinger flere steder i landet, hvor vi har samlet vores team af specialister inden for rådgivning, projektering, installation og service.

Bravida er med hele vejen

Vi er blandt de få virksomheder i Danmark, som kan deltage aktivt i hele processen: fra rådgivning omkring valg af elevatorer og teknik, over projekteringsfasen, hvor vi sikrer, at alt passer som planlagt, til den mere praktiske installation af elevatoren og endelig den efterfølgende service. Dette flow og dette tankesæt går igen i alle vores løsninger.  

Projektstyring

Vi har stor erfaring med projektstyring af installationsopgaver. I vores tilgang er der et stærkt fokus på koordinering af skakt og bygningsforhold. Dette sikrer, at elevatoren passer optimalt ved montage-tidspunktet, hvilket er afgørende for en effektiv installationsproces. Vores projektledere arbejder tæt sammen med kunderne fra start til slut, så vi kan sikre, at alle detaljer bliver taget i betragtning, og at tidsplanen overholdes.

Uddannelse

Der stilles høje krav til uddannelsen af servicemontører, der udfører elevatoreftersyn. Alle Bravida Danmarks elevatormontører er anerkendt af Arbejdstilsynet og har den påkrævede erfaring samt uddannelse til at sikre, at alt arbejde udføres korrekt og sikkert. Vi investerer løbende i vores medarbejderes udvikling gennem efteruddannelse og træning. Dette sikrer, at vores team altid er opdateret med de nyeste teknologier og metoder inden for elevatorservice og -vedligeholdelse.

Samarbejde

Bravida Danmark projekterer og installerer elevatorer fra Orona. Du kan læse meget mere om Oronas produkter her.

Bravida har et tæt samarbejde med Arbejdstilsynets bemyndigede organer, i forbindelse med afsluttende kontrol, enhedsverificering, typegodkendelser og lovpligtige faldprøver.

Energibesparende løsninger

Energibesparende løsninger med op til 70% mindre energiforbrug end konventionelle hydrauliske elevatorer.

Orona har som de første indenfor vertikal transport modtaget the Ecodesign Management System certification to UNE 150301:2003 for miljøvenligt design. Der sigtes på beskyttelse af miljøet både ved valg af materialer og design samt ved fremstilling og genvinding. Frekvensstyrede magnet-motorer sikrer et lavt strømforbrug, når elevatoren er i drift. Intelligente løsninger sikrer standby-tilstand for lys, indikatorer, ventilatorer og korridorbelysning m.m. når elevatoren ikke er i brug.

Elevatorløsninger hos Bravida

Løsninger.JPG

Flere person- og godselevatorløsninger bl.a. tovbåren med maskinrum og hydraulik. Kapacitet: 320 - 5000 kg.

Landsdækkende service

Med elevatorteknikere fast tilknyttet vores afdelinger i København, Herning, Svendborg og Aalborg er vi blandt de få virksomheder i Danmark, som kan tilbyde service over hele landet. Vi har et fast team af professionelle elevatormontører, som hurtigt kan rykke ud som backup, hvis der er opgaver, der ligger ud over den normale driftsmæssige vedligeholdelse. Dette setup giver vores kunder sikkerhed for, at deres elevatorer fungerer optimalt – hver dag, året rundt.

Det tilbyder vi

  • Rådgivning
  • Projektering
  • Installation
  • Service