Elektriker til serviceopgaver
Vil du være Bravidas nye serviceelektriker, der altid er opdateret på den nyeste viden, stolt af dit arbejde og med stor frihed kan træffe beslutninger i hverdagen?
Bravidas el-afdeling i Esbjerg er i udvikling, og vi søger derfor en dygtig og selvstændig serviceelektriker. Hos os er vi specialiseret i at assistere vores kunder med en bred vifte af el-opgaver, lige fra komplekse installationer til simple reparationer og forebyggende vedligeholdelse inden for erhverv, industri og boligforeninger.
Du får en alsidig og fleksibel hverdag, hvor opgaverne i høj grad formes af vores kunders behov. Vi tilbyder gode muligheder for faglig udvikling inden for el-faget og prioriterer altid at levere arbejde af høj kvalitet og med en professionel tilgang.
Din profil
- Du er uddannet elektriker, og har erfaring med el-serviceopgaver
- Du er mødestabil og engageret
- Du er kvalitetsbevidst og tager ansvar for dine opgaver
- Du værdsætter godt kollegaskab og samarbejde på tværs
- Du er komfortabel med IT på brugerniveau
- Du har gyldigt kørekort til bil
Du får blandt andet
- En alsidig og fleksibel hverdag, hvor opgaverne formes af kundernes behov
- Et selvstændigt job med frihed og ansvar
- En veludstyret servicebil, som du kan tage med hjem
- Et stærkt kollegialt fællesskab med humor og uformel tone
- Gode ansættelsesvilkår inkl. pension, helbredssikring og ulykkesforsikring
- Løbende faglig og personlig udvikling
Vi tilbyder:
Hos Bravida bliver du en del af Nordens førende leverandør af tekniske installations- og serviceydelser. Du får stort råderum, frihed under ansvar og en unik mulighed for at sætte dit præg på en kommunikationsfunktion i udvikling. Vi arbejder som ét Bravida på tværs af fag og regioner, og du får et stærkt professionelt netværk, der altid står klar med sparring. Hos os er din trivsel og sikkerhed altid det vigtigste. Vi værner om fællesskabet, arbejdsmiljøet og en kultur, hvor engagement, ansvarlighed og enkelhed er en naturlig del af hverdagen.
Spørgsmål til stillingen?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Afdelingsleder Christian Bendesen på telefon 2525 3703.
Interesseret?
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send os gerne din ansøgning samt CV. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Vi ser frem til at høre fra dig.