bravida-1920x600px-fieldworkers

Om tjenesten

Rolle: Montør

Ansøg senest: 19.09.2026

Hvor: Sjælland

Ansøg nu!

Gravefolk til gadebelysning og elforsyning

Trives du med frihed under ansvar og et arbejde, hvor du er med til at sikre, at lys og strøm fungerer i hverdagen? Har du erfaring med gravearbejde, reetablering og maskinkørsel, og motiveres du af at arbejde selvstændigt ude i marken? Så er du måske en af de gravefolk, vi søger til vores El-Net afdeling i Brøndby. 

Bravida søger erfarne gravefolk til vores afdeling for gadebelysning på Sjælland. Du bliver en del af et team, der arbejder med grave- og reetableringsopgaver i forbindelse med gadebelysning, elforsyning og stikopgaver for blandt andet Nexel, kommuner samt øvrige offentlige og private kunder. 

Du får en vigtig rolle i at sikre forsyningssikkerheden og hjælpe kunderne med hurtigt at få lys og strøm tilbage, når der opstår fejl eller behov for tilpasninger. I tæt samarbejde med elektrikere, projektledere og øvrige kolleger, får du stor frihed til selv at planlægge og løse opgaverne. 

Dine arbejdsopgaver vil inkludere

  • Grave- og reetableringsopgaver i forbindelse med gadebelysning og elforsyning
  • Udgravning ved kabel- og fejlfindingsopgaver samt montering og udskiftning af master
  • Reetablering af alle typer grå belægninger
  • Betjening af minigraver samt transport af maskiner og udstyr mellem opgaver
  • Registrering af udført arbejde via iPad eller telefon samt læsning af ledningsoplysninger
  • Samarbejde med elektrikere og kolleger på tværs af projekter samt udførelse af selvstændige opgaver 

Formelt bliver du tilknyttet vores afdeling i Brøndby, men arbejdet foregår på vores projekter på hele Sjælland. Du får stillet servicebil til rådighed og kører som udgangspunkt direkte på opgaverne fra din bopæl. Rollen kræver derfor, at du trives med en mobil hverdag og har mulighed for at tage både bil og eventuelt minigraver med hjem, så du er klar til næste dags opgaver fra morgenstunden. 

Arbejdstiden er 37 timer om ugen og ligger typisk mellem kl. 06.00 og 15.00 efter nærmere aftale med din projektleder. Du arbejder primært selvstændigt og løser opgaverne i tæt samarbejde med den elektriker, der er tilknyttet den enkelte sag. Enkelte opgaver kræver ekstra bemanding, og her samarbejder du med de øvrige gravefolk på tværs af afdelingen. 

Hvem er du?

Du har erfaring med gravearbejde og reetablering og trives med en hverdag, hvor arbejdsstedet varierer fra dag til dag. Du tager ansvar for kvaliteten af dit arbejde, arbejder sikkert og sætter en ære i at aflevere opgaven ordentligt, før du kører videre til den næste. 

Du er samtidig en holdspiller, som gerne hjælper kolleger på tværs af projekter, men du motiveres også af at arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver. Desuden er du imødekommende over for kunderne og forstår værdien af god dialog og professionel service. 

Vi forestiller os, at du har/er

  • Erfaring med gravearbejde og reetablering af alle typer grå belægninger
  • Vant til at arbejde med minigraver og øvrigt materiel i forbindelse med graveopgaver
  • Kørekort BE som minimum og erfaring med kørsel med trailer
  • Kan læse ledningsoplysninger og anvende digitale værktøjer som telefon og iPad
  • Villig til at gennemføre nødvendige kurser som Vejen som Arbejdsplads, L-AUS, førstehjælp og øvrige kurser forventet fra kunden
  • Ansvarsbevidst, selvstændig og kundeorienteret 

Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med jordfortrængning (jordraket), kabelsøger eller C-kørekort, men det er ikke et krav. 

Vi tilbyder

Du får et selvstændigt og afvekslende job, hvor du hver dag bidrager til at holde gadebelysning og elforsyning i drift. Dit arbejde er en vigtig del af samfundets infrastruktur, og du er med til at sikre, at kunderne hurtigt kan vende tilbage til en velfungerende hverdag, når der opstår fejl eller behov for gravearbejde. 

Afdelingen er kendetegnet ved frihed under ansvar og en fleksibel hverdag, hvor der er fokus på at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv. Rollen kræver, at du trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver, men du bliver også del af et fagligt fællesskab med afdelingens øvrige gravefolk, hvor samarbejde og hjælpsomhed på tværs er en naturlig del af hverdagen. 

Du får blandt andet

  • En selvstændig hverdag med frihed under ansvar
  • Firmabil, som kan medbringes hjem
  • Ordnede forhold i forhold til maskiner og udstyr
  • En afvekslende hverdag med opgaver på tværs af Sjælland
  • Dygtige kolleger og et stærkt samarbejde på tværs af faggrupper 

Lyder det som noget for dig?

Vi glæder os til at høre fra dig! Tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV allerede i dag, da vi behandler ansøgninger løbende. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektleder, Thomas Vilhelmsen, på mail: Thomas.Vilhelmsen@bravida.dk eller tlf. 2525 3211.
 

Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. 

En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation og hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger.

 

Ansøg nu!