Handyman til Facility Management hos APM Terminals
Trives du med alsidige opgaver, praktisk arbejde og en hverdag, hvor du gør en synlig forskel for mange mennesker?
Vil du være den stabile og pålidelige hånd, der sikrer, at faciliteterne fungerer – hver dag?
Bravida søger en Handyman til Facility Management hos APM Terminals. Stillingen er placeret på terminalen og er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, mandag til fredag kl. 07.00–15.00.
Du bliver en del af den daglige drift og får en vigtig rolle i at sikre et sikkert, stabilt og velfungerende arbejdsmiljø på tværs af bygninger, kontorer, tekniske områder og øvrige faciliteter. Rollen er central for den daglige kontinuitet og kræver en person, der trives med både rutineopgaver og ad hoc-opgaver.
Du vil arbejde tæt sammen med APM Terminals’ Facility-team og støtte både interne funktioner og eksterne tekniske serviceleverandører.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere
Du får en alsidig hverdag, hvor du bidrager til den daglige drift og vedligeholdelse af faciliteterne:
- Daglig drift og praktisk support inden for Facility Management
- Mindre reparationer og justeringer af inventar, døre, låse m.m.
- Gennemførelse af daglige tilsyn, runder og simple inspektioner
- Praktiske vedligeholdelsesopgaver som maling, snedkerarbejde og montering
- Påfyldning og kontrol af forbrugsvarer (fx sæbe, papir og kaffe)
- Affaldsrunder, tømning af affald og kørsel med fejemaskiner
- Rengøring og basal vedligeholdelse af kaffemaskiner
- Assistance og support ved tekniske servicebesøg
- Ad hoc-opgaver i samarbejde med APM Terminals
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der er praktisk anlagt, serviceminded og trives med en hverdag, hvor du tager ansvar og arbejder selvstændigt. Du har sans for orden, sikkerhed og kvalitet, og du motiveres af at være en synlig og vigtig del af driften.
Vi forestiller os, at du har:
- Har du håndværksmæssig baggrund er det en fordel
- Erfaring med mindre reparationer, praktisk vedligehold og handyman-opgaver
- Grundlæggende kendskab til snedkerarbejde samt el- og VVS-opgaver (ikke-autoriseret arbejde)
- Erfaring fra facility drift, ejendomsservice eller lignende
- Evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for opgaver fra start til slut
- En fleksibel tilgang og trives med både planlagte og ad hoc-opgaver
- En serviceminded og imødekommende tilgang samt gode samarbejdsevner
Hos os får du
Hos Bravida bliver du en del af Nordens førende leverandør af tekniske installations- og serviceydelser. Du får en hverdag med frihed under ansvar, klare rammer og en vigtig rolle hos en stor og professionel kunde.
Du bliver en del af en organisation, hvor vi arbejder som ét Bravida på tværs af fagligheder og lokationer. Vi lægger vægt på sikkerhed, trivsel og samarbejde og tilbyder et arbejdsmiljø, hvor din indsats bliver værdsat, og hvor praktisk kunnen og stabilitet er i fokus.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV allerede i dag – vi holder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!