Højspændingsmontør
Vil du arbejde med projekter, der sikrer fremtidens el-infrastruktur? Trives du med fysisk arbejde, højder og en arbejdsdag med frisk luft og god udsigt? Så er du måske vores nye højspændingsmontør til luftledningsprojekter.
Bravida søger en eller to højspændingsmontører til vores afdeling i Brabrand. Arbejdet foregår på projekter rundt i hele landet, og du skal derfor være indstillet på skiftende arbejdssteder. Som højspændingsmontør får du en fysisk krævende hverdag, hvor arbejdet primært foregår udendørs og i højden. Som udgangspunkt arbejder teamet fire dage om ugen, mandag til torsdag.
Du bliver en del af et nyt team, hvor du får mulighed for at være med fra starten og bidrage til at skabe et stærkt fagligt fællesskab. Teamet arbejder med opbygning, vedligeholdelse og renovering af luftledningsanlæg.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere
- Montage og demontering af luftledninger og master
- Etablering og vedligeholdelse af luftledningsanlæg og tilhørende installationer
- Renovering af eksisterende luftledningsanlæg
- Fejlfinding og udbedring af skader
- Arbejde i højden
- Betjening af relevant specialudstyr
Som højspændingsmontør arbejder du tæt sammen med dine kolleger, projektledere, teknikere og kunder. Sikkerhed og arbejdsmiljø er altid det vigtigste i opgaveløsningen.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der tager ansvar, har fokus på sikkerhed og har lyst til at blive en del af et nyt team.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant faglig baggrund, f.eks. som forsyningsoperatør, elektriker eller højspændingsmontør
- Trives med fysisk krævende arbejde udendørs og i højden
- Er indstillet på at arbejde fire dage om ugen, mandag til torsdag
- Er fleksibel i forhold til skiftende arbejdssteder i hele landet
- Er villig til at overnatte ude i forbindelse med projekterne
- Er ansvarsbevidst, mødestabil og arbejder sikkert
- Er en god holdspiller og bidrager positivt til fællesskabet
- Har kørekort til kategori B, gerne BE
Erfaring med luftledningsarbejde er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har den rette indstilling og lyst til at lære og udvikle dig fagligt.
Vi tilbyder
Hos Bravida får du:
- Et alsidigt og selvstændigt job med frihed under ansvar.
- Mulighed for at blive en del af et nyt team og være med til at skabe et stærkt samarbejde fra starten.
- Dygtige og hjælpsomme kolleger med fokus på sikkerhed, kvalitet og godt håndværk.
- En varieret arbejdsdag på luftledningsprojekter rundt i hele landet.
- En firedages arbejdsuge fra mandag til torsdag.
- Firmabil
- Gode og stabile ansættelsesforhold i en solid virksomhed.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Helbredssikring, pensionsordning og fritidsulykkesforsikring.
Klar til at blive en del af holdet?
Send dit CV hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kollega.
Har du spørgsmål til stillingen?
Er du velkommen til at kontakte projektleder Jeppe Vind Simonsen på telefon 2525 3644 eller mail jeppe.v.simonsen@bravida.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!