Om tjenesten

Ansøg senest: 12.06.2025

Hvor: Brøndby

Ansøg nu!

Lagermedarbejder

Er du servicemindet, effektiv og struktureret? Trives du med en omskiftelig hverdag og har erfaring med lagerdrift og varemodtagelse? Så er du lige den lagermedarbejder, vi er på udkig efter i Bravida.

 

Til Bravidas domicil i Brøndby søger vi en lagermedarbejder til vores lager med en god forståelse for logistik, et administrativt gen og sans for struktur. Du får ansvaret for at bistår med at optimere vores lager- og logistikfunktion i samarbejde de andre lagermedarbejdere, så vores montører nemt og hurtigt kan få adgang til de rette materialer. Vi er i en positiv udvikling og har fortsat ambitioner om et højt niveau.

 

Med reference til lagerchefen og i samarbejde med øvrige kollegaer får du et selvstændigt og alsidigt job, hvor du med din evne til at holde et godt overblik og koordinere lagerbeholdningen, bliver et naturligt bindeled i afdelingen.

 

Om jobbet

I jobbet indgår blandt andet følgende arbejdsopgaver:

  • Ejerskab og ansvar for lager og varemodtagelse
  • Styring og strukturering af lageret
  • Opfølgning på beholdningen
  • Klargøring af materialer til montører og håndværkere
  • Udvikling af værktøj og systemer til at effektivisere arbejdsgangen på lageret
  • Sikring af et sikkert og trygt arbejdsmiljø
  • Servicere montører fra EL, VVS, køl, ventilation og sprinkler
  • Modtagelse af pakker og varer (150-200 pakker hver dag) som skal sorteres

 

Hvem er du?

Der kan være forskellige faglige indgangsvinkler til stillingen. Uanset din uddannelsesbaggrund, ser vi gerne at du har erfaring fra en lignende rolle inden for branchen. Du er ordensmenneske, selvkørende og kan tilrettelægge. Du skal kunne kommunikere på dansk i skrift og tale.

 

Det er vigtigt, at du er servicemindet og en holdspiller. Du er samarbejdsorienteret og evner at have mange bolde i luften. Din arbejdsstil er struktureret, og du arbejder effektivt og målrettet. Du er god til at bevare overblikket og holde orden, også når der er travlt. Det er ligeledes vigtigt, at du kan have en uformel tone med dine kolleger og har en god portion humor og samtidig være professionel.

 

Krav og kvalifikationer

  • Være fleksibel og hjælpsom
  • Truckkort – ikke et krav, men en fordel
  • Kørekort
  • Kunne arbejde med mange ad-hoc opgaver, hvor hver opgave er vigtigst
  • Have bred forstand på værktøj

 

Vi tilbyder

En alsidig stilling i et dynamisk team med store kontaktflader til vores mange kollegaer og leverandører. Du oplever, at du gør en forskel for vores kunder og kollegaer hver dag. Du får mulighed for at sætte dit eget præg på din hverdag. Dertil sikrer vi, at du får den relevante oplæring. Vi har gode og stabile ansættelses- og arbejdsforhold, herunder pensionsordning, helbredssikring og fritidsulykkesforsikring.

 

Interesseret?

Hvis du vil høre mere om stillingen, så kontakt Lagerchef Kim Dyrlund Rasmussen på e-mail: kim.d.rasmussen@bravida.dk eller telefon: 2525 0827.

 

Upload din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, da vi læser ansøgninger løbende. Tiltrædelse snarest muligt.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk
Ansøg nu!