Montør til højspændingsprojekter – vi lærer dig faget
Har du praktisk erfaring som montør fra montage, håndværk eller industri? Og vil du lære et specialiseret fag som del af holdet på Bravidas transformerstationer og højspændingsprojekter?
Bravidas afdeling, El-Infrastruktur Øst, søger flere montører til deres højspændingsprojekter på Sjælland og Lolland-Falster. Stillingen henvender sig til dig, der har lyst til at lære højspændingsfaget gennem praktisk oplæring sammen med erfarne kolleger og ser muligheden for at udvikle dig inden for et område med mange tekniske udfordringer.
Som højspændingsmontør i Bravida bliver du en del af en stor og langsigtet opgaveportefølje, særligt på Energinets transformerstationer i Østdanmark. Vi er en del af Energinets rammeaftale for højspændings- og lavspændingsarbejde, som løber over de kommende år. Du får lov at være med til opbygning, udvidelse, renovering og vedligeholdelse af den el-infrastruktur, som samfundet er kritisk afhængigt af hver dag.
Arbejdet foregår primært på skiftende lokationer på Sjælland og Lolland-Falster, og du kører som udgangspunkt direkte hjemmefra til projektlokationen. Lokationerne aftales løbende med projektleder eller formand. Som udgangspunkt ligger arbejdet i dagtimerne mandag til fredag, men vi er åbne for dialog om en 4-dags arbejdsuge. Der kan forekomme ændrede arbejdstider og overarbejde afhængigt af projektet.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere
- Montage og udskiftning af brydere, adskillere og øvrige stationskomponenter
- Kabelarbejde og højspændingsmontage under vejledning
- Etablering af jordingsanlæg
- Montage af tavler og installationer på transformerstationer
- Demontering og øvrige praktiske montageopgaver på anlæggene
- Kvalitetssikring og dokumentation af det udførte arbejde
Du får en erfaren montør eller formand som din faste sparringspartner i din opstart. Først får du en introduktion til sikkerheden, anlæggene og vores arbejdsmetoder. Derefter lærer du faget gennem praktiske opgaver på vores projekter, hvor du arbejder tæt sammen med erfarne kolleger. Oplæringen suppleres med relevante kurser, og vi følger løbende op på, hvad du har lært, og hvad næste skridt er. I takt med at dine kompetencer vokser, får du mere selvstændige montageopgaver og mulighed for at specialisere dig inden for højspændingsområdet.
Hvem er du?
Du behøver ikke en el-teknisk uddannelse eller have tidligere erfaring fra højspænding, for at være den rette kandidat – det er en fordel, men ikke et krav. Du kan for eksempel have arbejdet som montør eller håndværker med mekanisk montage, kabelarbejde, industri eller produktion.
Det afgørende er, at du har praktisk erfaring, hænderne skruet rigtigt på og en lyst til at lære et nyt område. Du skal samtidig kunne se dig selv i en hverdag, hvor sikkerhed, kvalitet og samarbejde er en fast og central del af arbejdet.
Vi forestiller os, at du
- Har praktisk erfaring, fx fra montage, håndværk, industri, produktion, kabelarbejde eller et beslægtet område
- Har lyst til at lære højspændingsområdet fra bunden
- Arbejder ansvarsfuldt og følger instruktioner og sikkerhedsprocedurer
- Trives med fysisk og praktisk arbejde både inde og ude
- Kan arbejde på skiftende projektlokationer på Sjælland og Lolland-Falster
- Bidrager til holdet og tager ansvar for, at opgaverne bliver løst rettidigt og ordentligt
Vi tilbyder
Som højspændingsmontør hos Bravidas El-Infrastruktur Øst får du lov at blive en del af et fagområde i vækst, som har berøring med nogle af Danmarks største infrastrukturprojekter. Afdelingens folk motiveres af projekternes forankring i den grønne omstilling, og at kompleksiteten i projekterne skaber variation og udfordring i hverdagen.
I rollen får du selv mulighed for at lære et specialiseret fagområde gennem praktisk oplæring og tæt samarbejde med erfarne kolleger. Vi har en stærk samarbejdskultur med plads til nye i faget, når alle tager ansvar, prioriterer sikkerheden og bidrager til holdet.
Du får blandt andet
- Grundig introduktion til opgaverne og oplæring sammen med erfarne kolleger
- Mulighed for at opbygge kompetencer inden for højspænding
- Få del i arbejdet med en varieret og langsigtet projektportefølje
- Arbejde med transformerstationer, transmissionsnet, BESS- og energilagringsanlæg samt kabelanlæg
- Et stærkt fagligt fællesskab med sparring, samarbejde og en uformel omgangstone
Lyder det som noget for dig?
Vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning og dit CV gerne i dag, da vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektchef, Nicklas Balvits, på nicklas.balvits@bravida.dk eller Afdelingsleder, Mehdi Taleb, på mail mehdi.taleb@bravida.dk.
Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge.
En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk