Projektleder til højspændingsprojekter
Vil du lede højspændingsprojekter, der bidrager til den grønne omstilling? Hos Bravida El-Net søger vi en erfaren og handlekraftig projektleder, der vil være med til at sikre kvalitet, fremdrift og ikke mindst sikkerhed i vores projekter – lige nu med særligt fokus på luftledningsprojekter i Ringstedområdet.
Om jobbet
Du får en central rolle i vores luftledningsteam og bliver ansvarlig for projekter på Sjælland og Lolland/Falster. Din base bliver på vores kontorer i Brøndby og Ringsted samt ude på projektpladsen. Vi tilbyder fleksible arbejdsdage, hvor du vælger, om du vil arbejde 4 eller 5 dage om ugen.
Som projektleder står du i spidsen for planlægning, økonomi og ledelse i tæt samarbejde med montører og underleverandører. Dine opgaver vil bl.a. være:
- Ledelse af montørteams og koordinering med eksterne samarbejdspartnere
- Budgetopfølgning, kontraktstyring og økonomistyring
- Kvalitetssikring og overholdelse af Bravidas sikkerhedsstandarder
- Deltagelse i idriftsættelse af nye højspændingsanlæg
- Tekniske vurderinger og beregninger i tilbudsfasen.
Hvem er du?
- Du har en relevant el-teknisk uddannelse som f.eks. elektriker, maskinmester, el-ingeniør eller lignende.
- Du har erfaring med højspænding (50–400 kV) og måske også luftledninger.
- Du har teknisk indsigt og nyder at lære fra dig.
- Du arbejder struktureret, tager ansvar og har nemt ved at samarbejde – både med teknikere, montører og kunder.
Det får du hos os
Et stærkt team med høj faglighed og god trivsel, projekter med samfundsmæssig betydning og stor frihed og fleksibilitet i din hverdag. Derudover, har vi i Bravida gode vilkår med pension, sundhedsforsikring og mulighed for både intern og ekstern videreuddannelse.
Er du vores næste projektleder?
Har du spørgsmål, så kontakt afdelingsleder Ahmet Günbulut på ahmet.gunbulut@bravida.dk eller 2525 1929. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig!