bravida_1920x600-office-workers-7

Om tjenesten

Ansøg senest: 03.09.2026

Hvor: Aarhus/Brøndby

Ansøg nu!

Projektleder til Industriel Køl i Brøndby eller Aarhus

Er du klar til at tage styringen på komplekse køleprojekter og blive en vigtig del af den grønne omstilling? Kan du skabe struktur, overblik og stærke kunderelationer, mens du driver projekter sikkert fra idé til færdig løsning?

Hos Bravida oplever vi stor vækst inden for industriel køling, og derfor søger vi en projektleder til vores team. Du kan have base på enten vores kontor i Brøndby eller Aarhus, alt efter hvad der passer bedst til dig. Du får en central rolle i at drive spændende projekter for nogle af Danmarks førende industrivirksomheder.

Som projektleder får du ansvaret for dine egne projekter fra designfasen til installation, idriftsættelse og aflevering hos kunden. Samtidig bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor erfarne kollegaer står klar med sparring, når du har brug for det.

I rollen får du stor frihed til at planlægge og gennemføre dine projekter, samtidig med at du sikrer høj kvalitet, god økonomi og tilfredse kunder. Hverdagen vil naturligt indebære besøg hos kunder og projekter rundt i landet, og du vil arbejde tæt sammen med kollegaer på tværs af Bravidas organisation.

Dine arbejdsopgaver vil inkludere

Som projektleder får du ansvaret for at sikre, at projekterne gennemføres professionelt og sikkert fra start til slut.

  • Projektledelse af industrielle køleprojekter fra design til aflevering
  • Planlægning, ressourcestyring og opfølgning på økonomi, kvalitet og tidsplaner
  • Tæt dialog og teknisk sparring med kunder, rådgivere og samarbejdspartnere
  • Koordinering af teknikere, underentreprenører og leverandører
  • Indkøb af materialer og sikring af effektiv projektgennemførelse
  • Kvalitetssikring, sikkerhed og dokumentation gennem hele projektforløbet
  • Sikring af en smidig overdragelse til serviceorganisationen efter endt projekt

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der trives med ansvar og motiveres af at skabe resultater gennem godt samarbejde, teknisk forståelse og stærkt overblik.

Vi forestiller os, at du har:

  • En teknisk uddannelse som maskinmester, ingeniør eller lignende
  • Erfaring med projektledelse inden for køl, HVAC, el, automation eller tekniske installationer
  • Interesse for industriel køling og lyst til at udvikle dine kompetencer inden for området
  • God økonomisk forståelse og evnen til at skabe overblik i komplekse projekter
  • Stærke kommunikations- og samarbejdsevner
  • En struktureret arbejdsform og evnen til at holde fokus i en travl hverdag

Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med køleprojekter, men det vigtigste er din tekniske forståelse, dit engagement og dit ønske om at udvikle dig inden for branchen.

Hos os får du

Hos Bravida bliver du en del af en afdeling, hvor faglighed, ansvarlighed og samarbejde går hånd i hånd. Vi arbejder med spændende og komplekse projekter inden for industriel køling, hvor du får mulighed for at tage stort ansvar og sætte dit eget præg på løsningerne. Samtidig bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor erfarne kollegaer står klar med sparring, og hvor der er kort vej fra idé til beslutning.

Vi tror på, at udvikling skaber engagement. Derfor investerer vi i vores medarbejderes faglige udvikling gennem målrettet efteruddannelse og specialisering, så du løbende kan styrke dine kompetencer og udvikle dig inden for dit område. Du får stor frihed til at planlægge og drive dine egne projekter, samtidig med at du har opbakning fra et stærkt team, der løfter i flok.

Hos os er det sociale fællesskab lige så vigtigt som de faglige resultater. Vi har en uformel omgangstone, hjælper hinanden i hverdagen og fejrer vores succeser sammen. Derudover tilbyder vi attraktive ansættelsesvilkår med løn efter kvalifikationer, pension samt helbreds- og ulykkesforsikring.

Lyder det som noget for dig?

Send gerne dit CV samt ansøgning allerede idag, da vi gennemgår kandidater løbende. 

Ved spørgsmål, bedes du henvende dig til Janus Karlsen på e-mail: janus.karlsen@bravida.dk eller telefon: 2226 8375

Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk
Ansøg nu!