Recruiter
Brænder du for rekruttering og talenttiltrækning, og motiveres du af at finde de rette kandidater til de rette stillinger? Så er det måske dig, vi leder efter.
I Bravida søger vi en dygtig Recruiter til vores kontor i Brøndby, Odense eller Aarhus. Du bliver en del af Talent Teamet, som består af syv kollegaer, hvor du får en central rolle i arbejdet med at tiltrække, rekruttere og ansætte dygtige medarbejdere på tværs af organisationen.
Du driver rekrutteringsprocesserne fra behovsafklaring til ansættelse i tæt samarbejde med ledere og HR Business Partnere på tværs af organisationen. Samtidig bliver du vores specialist inden for search og aktiv kandidattiltrækning, hvor du bidrager til at styrke Bravidas synlighed og sikre en stærk pipeline af kandidater.
Hverdagen er præget af tæt dialog med ledere, kandidater og kollegaer, og du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af vores rekrutteringsindsatser og den måde, vi arbejder med talenttiltrækning på. Du bliver en del af et team med høj faglighed og stort engagement, hvor vi sparrer med hinanden og løbende udvikler vores tilgang til rekruttering.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte
- Drive rekrutteringsprocesser fra opstartsmøde til ansættelse
- Sparre med ledere om behov, kandidatprofiler og rekrutteringsstrategier
- Udarbejde og publicere attraktive jobopslag
- Screene kandidater og gennemføre ansættelsessamtaler
- Search og opsøgende rekruttering gennem relevante kanaler
- Sikre en professionel og positiv kandidatoplevelse gennem hele processen
- Bidrage til udvikling og optimering af vores rekrutteringsprocesser og systemer
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for HR, kommunikation eller lignende.
- Har minimum 2 års erfaring med rekruttering og search fra enten en intern HR-/rekrutteringsfunktion eller et rekrutteringsbureau
- Er god til at kommunikere, proaktiv og samtidig dygtig til at opbygge relationer og skabe tillid hos både kandidater og ledere
- Arbejder struktureret og samtidig formår at bevare overblikket i en hverdag med mange bolde i luften
- Ønsker at være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode
Vi tilbyder
Du bliver en del af et HR-team i udvikling, hvor vi arbejder tæt sammen og spiller hinanden gode. Her er der plads til faglighed, nysgerrighed og humor, og du får mulighed for at forme dine opgaver og præge, hvordan vi arbejder med HR i praksis. Vi har højt til loftet, korte beslutningsveje og en kultur, hvor vi hjælper hinanden i mål. Du får en afvekslende hverdag med stor frihed og ansvar. Herudover tilbyder vi gode personalefordele, fleksible arbejdsvilkår og sundhedsforsikring.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Talent Management & HR Innovation David Eskelund på telefon 2525 12 83 eller på e-mail david.eskelund@bravida.dk.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!