Rumslukningstekniker
Vil du være med til at sikre brandsikkerheden i nogle af Danmarks vigtigste bygninger? Har du teknisk snilde, godt humør og lyst til at arbejde med avancerede slukningssystemer? Så er det måske dig, vi søger!
Hos Bravida Fire & Security Vest oplever vi stor vækst og tilgang af nye opgaver. Derfor søger vi endnu en dygtig rumslukningstekniker til vores engagerede team. Vi arbejder med markedets bredeste udvalg af brandsikringsanlæg og har både den brede og dybe tekniske viden, som vi løbende vedligeholder for at kunne levere den bedste service til vores kunder.
Du bliver en del af et fagligt stærkt og socialt team med base i Odense, hvor vi hjælper hinanden og har det godt sammen – både på og uden for opgaverne. Du får stor indflydelse på din hverdag og mulighed for at præge både dine egne og teamets opgaver.
Dine arbejdsopgaver:
Som rumslukningstekniker vil du:
- Installere, servicere og vedligeholde rumslukningsanlæg
- Arbejde med tekniske løsninger i tæt dialog med kunder og kolleger
- Planlægge og udføre opgaver selvstændigt og i teams
- Bidrage til et godt arbejdsmiljø med faglig stolthed og godt humør
Din profil:
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet mekaniker, elektriker, smed eller har en lignende teknisk baggrund
- Har flair for IT og tekniske systemer
- Har lyst til at arbejde med både teknik og mennesker
- Har evt. kurser i Brand 1 & 2 eller anden relevant efteruddannelse (ikke et krav)
- Trives med ansvar og kan tage beslutninger selvstændigt
- Er serviceminded, samarbejdsorienteret og bidrager til en positiv stemning
- Har gyldigt kørekort og kan fremvise ren straffeattest
Hos Bravida tilbyder vi:
- Et job med stor frihed under ansvar
- Grundig oplæring i vores produkter og systemer
- Løbende faglig og personlig udvikling
- Gode og stabile ansættelses- og arbejdsforhold, herunder attraktiv løn, pensionsordning og sundhedsforsikring
- En interessant og selvstændig hverdag, hvor kvalitet, fleksibilitet og trivsel er i fokus
- Et stærkt fællesskab med dygtige kolleger og høj faglighed
Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Serviceleder Kenneth Bjertrup på tlf. 2525 3909 eller kenneth.bjertrup@bravida.dk.
Ansøgning og ansøgningsfrist
Upload din ansøgning og CV på Bravidas hjemmeside. Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi ønsker stillingen besat så hurtigt som muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!