Serviceleder til Bygningsautomatik
Vil du spille en central rolle i at sikre, at vores medarbejdere, kunder og opgaver når sikkert i mål? Har du erfaring med bygningsautomatik og trives du med at skabe struktur, motivere kollegaer og have både drift og udvikling for øje? Så kan denne mulighed være lige noget for dig.
Til vores BMS-afdeling i Odense søger vi en Serviceleder, der kan være med til at sikre, at Bravidas vækstplan lykkes, samtidig med at der leveres en høj kvalitet på opgaveløsningen. Du bliver en del af et stærkt specialistmiljø med en kultur, hvor man støtter hinanden, deler viden og er stolte af sit fag. Du får en nøglerolle i at sikre, at både kunder og teknikere oplever en struktureret, professionel og tryg hverdag.
Dine arbejdsopgaver
Du får en bred og varieret rolle, hvor du både arbejder tæt på kunderne og tæt på teknikerne. Dine opgaver vil blandt andet være:
- Bidrage til den fortsatte udvikling og vækst af BMS-forretningen.
- Ansvaret for kunder og leverancer af mindre installations- og serviceopgaver.
- Håndtering og godkendelse af salgsopgaver i samarbejde med BMS salgsteam
- Ansvaret for aftalers og opgavers økonomiske resultater, tekniske kvalitet og dokumentation.
- Håndtere ordremodtagelse, materialebestillinger og indkøb.
- Håndtering af kundehenvendelser på både mail og telefon samt opsøgende dialog om nye opgaver.
- Faglig sparring og teknisk støtte til dine tekniker.
- Bidrage til udvikling af teamet og afdelingens faglige niveau.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at
- Du har 1-2 års erfaring med bygningsautomatik (BMS/CTS), og gerne at du har en vis erfaring med ledelse og/eller koordinering af servicearbejde.
- Du er udadvendt, tillidsskabende og god til at opbygge relationer både internt og eksternt.
- Du er resultatorienteret og kan sætte mål både på kort og langt sigt.
- Du har mod på at udvikle dig og dygtiggøre dig i et stærkt fagligt miljø.
- Du kan tage fat og støtte op om serviceopgaver på samme niveau som teknikerne, når det kræves.
- Du kan sikkerhedsgodkendes – det er et krav til stillingen.
Vi tilbyder
Hos Bravida bliver du en del af Nordens førende leverandør af tekniske installations- og serviceydelser. Du indgår i et stærkt og erfarent BMS-team, hvor faglig stolthed og samarbejde er i centrum. Stillingen giver stor frihed under ansvar og mulighed for at præge en afdeling i fortsat udvikling, samtidig med at du får adgang til et professionelt netværk på tværs af fag og regioner, hvor sparring altid er tæt på. Kulturen er præget af høj fokus på trivsel, sikkerhed og fællesskab, og der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Derudover tilbyder vi løn efter kvalifikationer, pension, forsikring og andre goder på konkurrencedygtige vilkår samt firmabil ordning.
Interesseret?
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Michael Korsbæk på mobil 2525 3520 eller på michael.korsbak@bravida.dk
Ansøgning
Hvis du allerede nu kan se dig selv i ovenstående, så upload dit CV snarest muligt på Bravidas hjemmeside. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.