Om tjenesten

Rolle: Serviceleder

Ansøg senest: 07.08.2025

Hvor: Odense

Ansøg nu!

Serviceleder til el-team

Vil du skabe værdi for vores kunder ved at sikre en effektiv og velfungerende hverdag? Har du en teknisk baggrund og erfaring med el-service – gerne fra industrien? Så er det måske dig, vi søger som vores nye serviceleder!

Hos Bravida er el-området en af vores absolutte kernekompetencer. Vi tilbyder løsninger indenfor installation, vedligeholdelse og service til både erhverv, industri og bolig. Nu søger vi en engageret og struktureret serviceleder til vores el-serviceafdeling i Odense, som vil være med til at udvikle afdelingen og sikre høj kvalitet i opgaveløsningen.

Dine arbejdsopgaver:

Med fokus på både drift og udvikling får du som serviceleder ansvar for at:

  • Lede og koordinere afdelingens opgaver i tæt samarbejde med kolleger
  • Sikre effektiv planlægning og bemanding af serviceopgaver
  • Fastholde og udvikle vores team af serviceteknikere på industriopgaver
  • Udvikle og vedligeholde kundeporteføljen – både nye og eksisterende kunder
  • Sikre høj kundetilfredshed og kvalitet i leverancerne
  • Økonomistyring og opfølgning på serviceopgaverne og mindre projekter.

Din dagligdag tager udgangspunkt fra vores kontor i Odense, hvor du selvstændigt planlægger din arbejdsdag. Opgaverne varierer i både omfang og karakter, og du vil ofte skulle håndtere akutte henvendelser og sikre, at ressourcerne er rigtigt fordelt. Du får en hverdag med både ansvar og indflydelse, og med mulighed for at opbygge stærke relationer til både kolleger og kunder.

Er du klar til at sætte din erfaring i spil?

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet el-installatør, maskinmester med el baggrund eller tilsvarende teknisk baggrund
  • Har erfaring med serviceopgaver – gerne fra industriområdet eller lyst til at lære det
  • Har gode lederevner og kan motivere og inspirere dit team
  • Er struktureret, initiativrig og omstillingsparat
  • Kommunikerer klart og tydeligt, og trives i en hverdag med mange kontaktflader og akutte opgaver
  • Er en god kollega der bidrager til et positivt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø

Vi tilbyder:

Et spændende, alsidigt og ansvarsfuldt job hos en af Nordens bedst etablerede leverandører af tekniske installations- og serviceydelser. Du indgår i et godt og imødekommende arbejdsmiljø, hvor du bliver en del af et team af andre dygtige og engagerede medarbejdere. Du får en afvekslende og selvstændig hverdag i en virksomhed med en flad organisationsstruktur, hvor du løbende er i dialog med ledelsen og dine kollegaer. Vi tilbyder dig en attraktiv løn- og pensionsordning samt sundhedsforsikring. 

Vil du høre hvordan det er at være serviceleder hos Bravida? Klik her og mød en af vores kollegaer. Tryk her for at høre, hvad en af vores serviceledere siger om Bravida.

Interesseret?

Lyder dette, som noget for dig? Så upload din ansøgning og CV på Bravidas hjemmeside. Tiltrædelse sker hurtigst muligt og vi indkalder løbende til samtaler. Derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning snarest.

Har du spørgsmål til stillingen?

Du er meget velkommen til at kontakte HR Business Partner Sidsel Paulsen på telefon 2525 2125 frem til den 18. juli. Fra den 28. juli, kan du kontakte afdelingschef Jesper A. på telefon 2525 0071 for yderligere information om stillingen.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk
Ansøg nu!