Om tjenesten

Rolle: Serviceleder

Ansøg senest: 09.08.2025

Hvor: Horsens

Serviceleder til el-teknisk serviceforretning i Horsens

Vil du være med til at sætte Bravidas el-tekniske serviceforretning på landkortet i Horsens og omegn? Vi søger en handlekraftig serviceleder med lyst til kundekontakt, udvikling og ansvar – og som vil være med til at bygge noget op fra bunden og skabe en stærk lokal tilstedeværelse.

Om Bravida

Bravida Danmark A/S er en af Nordens førende teknikentreprenører inden for el, VVS og ventilation. Vi skaber løsninger, der får bygninger til at fungere – effektivt og bæredygtigt. Hos os møder du høj faglighed, lokal handlekraft og en stærk nordisk organisation i ryggen. Med både installations- og serviceydelser bygger vi langtidsholdbare løsninger, der skaber værdi – hver dag.

Hvad tilbyder vi?

Hos Bravida er der fart på – vi er i vækst og konstant udvikling. Som serviceleder i vores el-tekniske forretning i Horsens får du muligheden for både faglig og personlig udvikling i et miljø, hvor vi samarbejder på tværs og løfter i flok. Du får ansvar, handlefrihed og stærke kolleger, der brænder for at skabe løsninger, der gør en forskel for vores kunder. Vi tilbyder attraktive personaleforhold og løn efter kvalifikationer. Du bliver en del af et aktivt team i Horsens bestående af kolleger der arbejder indenfor vvs og ventilation og dermed god mulighed for samarbejde på tværs af disciplinerne.

Primære opgaver

Som serviceleder får du en nøglerolle i at opbygge og udvikle vores el-tekniske serviceforretning i og omkring Horsens – med fokus på erhvervs- og industrikunder. Du skal trives med at være opsøgende og tage aktiv del i at skabe relationer til det professionelle marked – i tæt samarbejde med afdelingslederen og afdelingschefen som har fast base i Århus. Når kundegrundlaget er etableret, vil du få ansvar for den daglige ledelse af teknikerne, kalkulation, tilbudsgivning og kundemøder. Du bliver sparringspartner for vores kunder og hjælper med at finde de rigtige tekniske løsninger, der skaber værdi og driftssikkerhed. Her får du chancen for at forme en forretning – og sætte dit præg.

Hvad kommer du med?

Du har en el-teknisk baggrund som elektriker, el-installatør eller maskinmester med elektrikererfaring, og generelt brænder du for at skabe noget nyt. Det er en fordel, hvis du har et godt lokalt netværk og kendskab til erhvervs- og industrikunder i Horsens og omegn. Du trives med at være udadvendt og ser det som en naturlig del af jobbet at tage ansvar for både kunderelationer og forretningens udvikling. Du har enten erfaring med ledelse eller mod på at vokse ind i rollen – og du motiveres af at gøre Bravida til det foretrukne valg i området. Vi ser gerne, at du:

  • Har teknisk forståelse og evnerne til at rådgive kunder om værdiskabende løsninger
  • Har lyst og evner til at opbygge en stabil og lønsom serviceforretning
  • Trives med at være virksomhedens ansigt udadtil og skabe stærke kunderelationer

Ansøgning og kontaktoplysninger

Guldbrandsen & Lythje håndterer rekrutteringsprocessen, og du er velkommen til at kontakte Partner Dan Lythje på tlf. 93 84 84 49 eller partner Lise Guldbrandsen på tlf. 20 67 67 57, hvis du har spørgsmål til stillingen. Vi indkalder løbende til samtale.

Du kan søge stillingen ved at udfylde ansøgningsformularen via dette link: Ansøg her

 

#LI-DNI

Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk