Studentermedhjælper til Indkøbsafdelingen
Vi søger en dygtig studentermedhjælper til vores indkøbsafdeling, som vil bidrage med analyser, struktur og udvikling. Du bliver en del af et engageret og ambitiøst team, der arbejder tæt sammen med både drift og ledelse på tværs af hele Bravida Danmark.
Om dig
Vi forestiller os, at du læser en relevant bachelor eller kandidat og har minimum et år tilbage – fx cand.merc., SCM, industriøkonomi, eller lignende. Du er struktureret, analytisk og god til at skabe overblik. Derudover har du flair for data og formidling – og er vant til at bruge Excel og PowerPoint. Du er nysgerrig og tager ansvar, og du trives i en rolle, hvor du får frihed, ansvar og gode kolleger.
Vi tilbyder dig
- En spændende og udviklende stilling i en succesfuld virksomhed.
- Et fleksibelt studiejob (ca. 15–20 timer pr. uge).
- En vigtig rolle i en professionel indkøbsafdeling.
- Gode kolleger og et stærkt fagligt netværk.
- Mulighed for at gøre en forskel og få reel erfaring med værdiskabende indkøb.
- Kantineordning med varm mad hver dag.
- Arbejdsplads: Bravidas kontor i Aalborg.
Dine opgaver vil blandt andet være
Du vil få ansvar for udarbejdelse af analyser og præsentationer (Excel og PowerPoint), vedligeholdelse og opdatering af leverandør- og kontraktdata, samt understøttelse af indkøbsprojekter og markedsresearch. Derudover vil du kommunikere og formidle indkøbsinformation til organisationen og supportere i bæredygtighedsprojekter (EPD’er, EU Taxonomy, leverandørevalueringer).
Ansøgning
Send din ansøgning og CV semest d. 01.06.2025, men gerne allerede i dag, da vi søger løbende og ansætter, når rette match er fundet!
Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Indkøbschef Thomas Archard Jensen Recruitment på e-mail: thomas.jensen@bravida. dk eller på telefonnummer: 2527125
Om Bravida
Bravida Danmark er en af Nordens førende leverandører af helhedsløsninger inden for service og installation af el, VVS, ventilation og andre tekniske funktioner i bygninger og anlæg. Vi tilbyder innovative og bæredygtige løsninger, der opfylder kundernes behov både nu og i fremtiden.
Vi lægger stor vægt på kvalitet, sikkerhed og samarbejde. Vores værdier er dybt forankret i vores daglige arbejde, og vi stræber efter at skabe en kultur præget af åbenhed, respekt og udvikling. Hos Bravida arbejder vi som én virksomhed med fælles kultur, arbejdsmetoder og strategier gennem vores forretningsmodel, Bravida Way. Vi ønsker at være den bedste arbejdsgiver i branchen og tilbyder en sikker og inkluderende arbejdsplads, hvor medarbejderne kan udvikle sig til deres fulde potentiale.