1651cf0d2f737d7adeab84d339dbabd3_2

Om tjenesten

Ansøg senest: 18.10.2026

Hvor: Odense/Aarhus/Aalborg

Ansøg nu!

Tekniker med Schneider-erfaring

Vil du være med til at realisere nogle af Danmarks mest spændende CTS-projekter?

Bravidas afdeling for Bygningsautomatik Vest oplever stigende aktivitet, og vi søger derfor en erfaren CTS-tekniker med solid erfaring inden for Schneider-løsninger. Du bliver en del af vores anlægsafdeling, hvor vi arbejder med større entrepriser inden for bygningsautomatik, energioptimering og intelligente bygninger.

Vores afdeling har kontorer i Aarhus, Odense og Aalborg, hvilket betyder, at vi er tæt på kunder og projekter i hele området fra Skagen til Storebælt. Vi forestiller os, at du bliver tilknyttet enten vores kontor i Aarhus eller Odense.

Om jobbet

Som CTS-tekniker får du en central rolle i gennemførelsen af større projekter, hvor Schneider-løsninger indgår som en væsentlig del af leverancen. Du bliver en del af vores anlægsafdeling, hvor fokus er på større CTS-projekter, ofte i samarbejde med vores øvrige afdelinger i Bravida. Du vil arbejde tæt sammen med projektledere, teknikere og øvrige specialister for at sikre, at anlæggene leveres i høj kvalitet og fungerer optimalt fra første dag.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Idriftsættelse og indregulering af Schneider CTS-anlæg
  • Test og funktionsafprøvning af alt fra ventilationsanlæg til varme- og lysstyring.
  • Teknisk fejlsøgning og optimering gennem hele projektforløbet for at sikre den bedst mulige løsning
  • Deltagelse i afleveringsforretninger og kvalitetssikring
  • Teknisk sparring med projektledere, kunder, bygherrer og rådgivere
  • Udarbejdelse og opdatering af dokumentation
  • Koordinering af tekniske aktiviteter på projekterne

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet elektriker, automatiktekniker eller har tilsvarende teknisk baggrund
  • Har minimum 3-5 års erfaring med CTS/BMS
  • Har indgående erfaring med Schneiders Ecostruxure (EBO)
  • Har god anlægsforståelse og styr på de komponenter vi arbejder med
  • Trives med projektarbejde og større tekniske leverancer
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Har fokus på kvalitet og kundetilfredshed
  • Er komfortabel med at lave og forstå Pi-diagrammer, IO lister, indreguleringsprincipper og øvrig teknisk dokumentation
  • Har kørekort til bil

Vi tilbyder:

  • Spændende og komplekse projekter inden for bygningsautomatik
  • Stor frihed under ansvar
  • Fagligt stærke kollegaer og et godt samarbejdsmiljø
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer
  • Pension, sundhedsforsikring og øvrige personalegoder
  • Firmabil på enten gule eller hvide plader afhængigt at aftale.

Vil du være med til at skabe intelligente bygninger og levere tekniske løsninger i høj kvalitet? Så send din ansøgning allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du fange teamleder Nicolai Rise på mobil 2525 4233 eller mail nicolai.m.rise@bravida.dk

 

Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk
Ansøg nu!