Ny Regionsdirektør hentet fra interne rækker
Jens Abildgaard blev 1. april konstitueret Regionschef for Entreprise Vest, men fik 1. september stillingen permanent. Han kommer fra en rolle som afdelingschef for ventilation for VE Anlæg Vest, hvor han var i tre år med gode resultater til følge.
Nyhed
”Styrken hos os er, at vi har alle kompetencer inhouse – vi påtager os hele ansvaret inden for samtlige fag og kan også arbejde tværfagligt. Nu bliver min opgave det næste stykke tid at skabe de rigtige rammer til at optimere på processerne i det her komplekse setup.”
Jens er uddannet maskinmester, og inden han kom til Bravida var han hos hoved- og totalentreprenør, hvor han beskæftigede sig med installation og koordinering på større byggerier.
Da regionen i april blev delt i Entreprise Øst og Vest, blev rollen som Regionschef ekstra interessant for Jens, da han så samtidig ville have muligheden for at være tæt på familien i Aarhus.
Om grunden til at Jens påtog sig rollen: ”Regionen har alle forudsætninger for at blive en succes – der er et virkelig godt hold, og så er der samtidig en række opgaver, hvor vi kan blive endnu bedre, som jeg glæder mig til at tage fat på: Vi skal have bedre struktur i vores processer, blive bedre til at udvælge projekter og arbejde endnu mere værdiskabende over for kunderne.”
I forbindelse med opdelingen af regionen i øst og vest blev Nikolaj Bøhmer Jensen ansat i stillingen som Regionsdirektør for Entreprise Øst.