Bravida Danmark kvartalsrapport, 2. kvartal 2021 – Vækst i både omsætning og ordreindgang

Bravida-koncernen har i dag offentliggjort kvartalsrapport 2, 2021. Resultatet for Bravida Danmark kan læses i denne pressemeddelelse.

Pressemeddelelse

I årets 2. kvartal steg Bravida Danmarks omsætning med 3 % til 1.082 MSEK (1.052 MSEK). Stigningen i omsætning er primært drevet af servicevirksomheden. 

EBITA for 2. kvartal steg med 2 % til 54 MSEK (53 MSEK), hvilket resulterede i en uforandret EBITA-margin på 5,0 % i forhold til 2. kvartal 2020.

Ordreindgangen steg med 24 % i forhold til samme periode sidste år og udgjorde 1.117 MSEK (903 MSEK). Ordreindgangen består primært af mindre og middelstore ordrer både inden for installationsprojekter og service.

Ordrebeholdningen var ved udgangen af 2. kvartal 3 % højere end samme periode året før og beløb sig til 2.467 MSEK (2.398 MSEK). 

Administrerende direktør i Bravida Danmark Johnny Hey siger:
”Vi har set at efterspørgslen efter servicevirksomheden - der faldt betydeligt i 2020 pga. af pandemien - er normaliseret i kvartalet, mens der også er øget aktivitet inden for installationsvirksomheden. Fremover bliver det især ønsket om bæredygtige og klimasmarte løsninger, der vil bidrage til et voksende marked.”

Bravida-koncernens samlede kvartalsrapport for 2. kvartal 2021 kan ses her.