Kvartalsrapport april - juni 2022

Stærk organisk vækst og god udvikling i serviceforretningen

Pressemeddelelse

Bravida-koncernen har i dag offentliggjort regnskab for andet kvartal 2022. Resultatet for koncernen og specifikt for Bravida Danmark kan læses i denne pressemeddelelse.

Den samlede nettoomsætning for koncernen steg med 16 %, hvoraf 8 % var organisk vækst. Ordrebeholdningen voksede med 17 % og er nu på det højeste niveau nogensinde. EBITA for 2. kvartal blev 376 MSEK (327 MSEK), hvilket resulterede i en EBITA-margin på 5,9 %.

CEO for Bravida-koncernen, Mattias Johansson siger:

”Jeg er tilfreds med udviklingen i kvartalet og frem for alt med den høje organiske vækst på 8 %. Endnu en gang leverer vi en stabil rapport, hvor vi ser en fortsat god efterspørgsel og en ordrebeholdning, der igen er på rekordniveau.”

Bravida Danmark: 29 % vækst i omsætning

I årets 2. kvartal steg Bravida Danmarks omsætning med 29 % og blev 1.390 MSEK (1.082 MSEK). Den organiske vækst var 21 % og vækst fra opkøb bidrog med 3 % omsætningsvækst. Omsætningen steg for både service- og installationsforretningen. I 2. kvartal steg EBITA med 28 % og blev 69 MSEK (54 MSEK), hvilket resulterede i en EBITA-margin på 5,0 % (5,0 %). Ordreindgangen steg med 21 % og udgjorde 1.348 MSEK (1.117 MSEK). Ordreindgangen består primært af mindre og middelstore installationsprojekter og serviceopgaver.

Ordrebeholdningen var ved udgangen af 2. kvartal 31 % højere end samme periode året før og beløb sig til 3.244 MSEK (2.467 MSEK).

Administrerende direktør i Bravida Danmark, Johnny Hey, siger:
”Vi er kommet pænt ud af andet kvartal, hvor vi har skabt en væsentlig forbedring i omsætning sammenlignet med første kvartal 2022. Vi oplever øget aktivitet på projektsiden, men især vores serviceforretning er kommet rigtig godt i gang i andet kvartal, hvilket ligger helt i tråd med vores vækststrategi. Konkurrencemyndighederne godkendte i juni vores køb af KT Elektric, og jeg glæder mig til at byde velkommen til 250 dygtige medarbejdere den 1. september, når vi påbegynder integrationen af virksomheden. ”

Bravida-koncernens samlede kvartalsrapport for 2. kvartal 2022 kan ses her

For mere information kontakt venligst:

Peter Norström, Head of Investor Relations. Tlf: +46 8 695 20 07
Johnny Hey, adm. direktør Bravida Danmark. Tlf: +45 2525 2344