Kvartalsrapport juli – september 2023
Stabil efterspørgsel i et udfordrende marked
Pressemeddelelse
Bravida-koncernen har i dag offentliggjort regnskab for tredje kvartal 2023. Resultatet for koncernen og specifikt for Bravida Danmark kan læses i denne pressemeddelelse.
Den samlede nettoomsætning for koncernen steg med 8 %, hvoraf 3 % var organisk vækst. Ordrebeholdningen beløb sig til 16.459 (17.895 MSEK). EBITA for 3. kvartal blev 352 MSEK (357 MSEK), hvilket resulterede i en EBITA-margin på 5,4 %.
CEO for Bravida-koncernen, Mattias Johansson siger:
”Nettoomsætningen steg med 8 procent, mens EBITA-marginen blev presset lidt i kvartalet. Ordreindgangen steg med 11 procent, og et stort infrastrukturprojekt på 1,3 milliarder SEK blev vundet i oktober.”
Bravida Danmark: God ordreindgang
I årets 3. kvartal steg Bravida Danmarks omsætning med 10 % til 1.659 MSEK (1.506 MSEK). Den organiske vækst var -2 % og vækst fra opkøb bidrog med 1 % omsætningsvækst og valutaeffekter påvirkede med 11 %.
EBITA for 3. kvartal endte på 58 MSEK (70 MSEK), hvilket resulterede i en EBITA-margin på 3,5 % mod 4.6 % i samme periode året før. Ordreindgangen steg med 23 % til 1.714 MSEK (1.391 MSEK). Ordreindgangen består af mindre og middelstore installationsprojekter og serviceopgaver.
Ordrebeholdningen var ved udgangen af 3. kvartal 1 % højere end samme periode året før og beløb sig til 3.635 MSEK (3.606 MSEK).
Administrerende direktør i Bravida Danmark, Johnny Hey, siger:
”Vi har haft et tredje kvartal med en god ordreindgang. Vi har altså god aktivitet, både på anlæg og service, så det har været positivt. Vi ser dog også en afmatning på vores projektside og en mere presset EBITA-marginen, så der er ingen tvivl om at vi fortsat skal styrke vores serviceforretning. Vores servicefokus skal forsætte, og så skal vi forsat fokusere på den grønne omstilling, energioptimering og den vedligeholdelse, som vi ved bygninger og installationer står over for.”
Bravida-koncernens samlede kvartalsrapport for 3. kvartal 2023 kan ses her: https://investors.bravida.com/sv/rapporter-och-presentationer
For mere information kontakt venligst:
Peter Norström, Head of Investor Relations. Tlf: +46 8 695 20 07
Johnny Hey, adm. direktør Bravida Danmark. Tlf: +45 2525 2344