Denne hjemmeside benytter cookies for at forbedre oplevelsen for den besøgende. Læs mere her.

Standardvilkår for levering

Standardinstallationen indeholder

 

  1. Levering og installation samt automatsikring til enten 1- eller 3- faset tilslutning inklusiv N, gældende for 16A eller 20A og fejlstrømsafbryder HPFI, enten som kombi eller separate enheder, i eksisterende el-tavle. Fejlstrømsafbryder er type A.
  2. Fra eksisterende gruppetavle trækker installatøren installationskabel på 5 g 6 mm2 op til 10 meter langs eksisterende gulv eller væg, bøjlet, klipset i plastrør. Kablet monteres i ladeboks. Ved ekstra afstand udover 10 meter mellem tavle og ladeboks faktureres du pr. meter.
  3. Bravida tester, at ladeboks fungerer og sikrer, at alle forbindelser er tilsluttet korrekt og i henhold til gældende lovgivning.

Hvad ligger typisk ud over standardinstallationen?

Der kan være forhold eller ønsker, som gør at installationen ligger ud over standardinstallation. Det kan bl.a. være ved gravearbejde. Vores teknikere vil altid forventningsafstemme med dig vedr. opgavens omfang og pris inden installationen påbegyndes.

Betingelser for en standardinstallation

  1. Ladeboksen placeres, hvor det er placerings og opladningsmæssigt hensigtsmæssigt og muligt, typisk på garagevæg, carport eller husmur (ved en vægmontering).
  2. Gruppetavlen skal være placeret i stueplan. Højdeforskelle mellem elinstallation og terræn må maximalt være 1,0 meter.
  3. Sikring foran gruppetavlen må ikke overstige 63 ampere.
  4. Du har virksom jordelektrode i din installation. Hvis bilen har skærpede krav til overgangsmodstand ud over den lovpligtige afregnes det på medgået tid og forbrugt materiale. Krav til jordforbindelse er max 100 Ohm. Hvis din installation har en højere modstand end 100 Ohm, må der på beregnes ekstra jordspyd og en ekstra omkostning for installationen.
  5. Du har de fornødne ampere til rådighed i din installation til installation af ladeboks med effekt på 11 kW.
  6. Din eksisterende installation overholder gældende lovgivning.
  7. Du skal have mobildækning (3/4G) dér, hvor ladeboksen skal sidde. Der sidder et SIMkort i udstyret, som skal kunne komme på telefonnettet. Manglende forbindelse ses oftest i landområder eller kældre.

Bravida forbeholder sig ret til ekstra betaling, såfremt en eller flere af de ovenfor oplistede forhold ikke er opfyldt.

September 2021.