Administrativ Projektassistent
Er du udadvendt, proaktiv og drevet af at skabe struktur og fremdrift? Og vil du være med til at gøre en reel forskel for vores håndværkere i fronten?
Bravida søger en projektassistent til Region Øst med base i Brøndby. Stillingen er nyoprettet og skabt som følge af en stigende opgavemængde og et ønske om at styrke den administrative og operationelle støtte til vores afdelingschefer. Du bliver en vigtig del af en region, hvor din indsats direkte bidrager til et positivt resultat for hele regionen. I rollen får du en hverdag, der kombinerer kontorarbejde i Brøndby med besøg på vores byggepladser. Du kommer tæt på driften og de medarbejdere, du understøtter, og du får en unik mulighed for at skabe værdi for vores håndværkere ved at sikre smidige processer, klare aftaler og stærk opfølgning.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere:
- Administrativ og operationel support til afdelingscheferne i Region Øst
- Opfølgning på opgaver, deadlines og leverancer
- Koordinering af møder, aktiviteter og interne processer
- Supporterer økonomistyring
- Bidrag til økonomisk opfølgning, herunder dataindsamling, budgetunderstøttelse og rapportering
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af dokumentation, referater og præsentationer
- Understøttelse af kvalitetssikringsopgaver og drift‑ og vedligeholdsrelaterede aktiviteter
Hvem er du?
Du trives i en supportrolle, hvor du er tæt på både ledere og medarbejdere, og hvor din struktur, dit overblik og din energi gør en forskel. Du er udadvendt, proaktiv og har et naturligt servicegen. Du motiveres af at skabe orden, følge op og sikre, at tingene bliver gjort.
Vi forestiller os, at du har/er:
- Erfaring fra en administrativ eller koordinerende rolle
- Solid økonomisk forståelse
- Struktureret, detaljeorienteret og god til at skabe overblik i en travl hverdag
- Ekstrovert og tryg ved at være i tæt dialog med både ledere, håndværkere og kolleger på tværs
- Proaktiv og handlekraftig - du tager fat, før andre opdager behovet
- Flair for tal og økonomisk opfølgning
Vi tilbyder
Hos Bravida bliver du en del af Nordens førende leverandør af tekniske installations‑ og serviceydelser. Du får stort råderum, frihed under ansvar og en unik mulighed for at sætte dit præg på en region i udvikling. Vi arbejder som ét Bravida på tværs af fag og lokationer, og du får et stærkt professionelt netværk, der altid står klar med sparring. Hos os er trivsel og sikkerhed altid det vigtigste. Vi værner om en kultur, hvor engagement, ansvarlighed og enkelhed er en naturlig del af hverdagen.
Du får blandt andet:
- En nyoprettet stilling, hvor du kan forme din egen hverdag
- Frihed under ansvar og mulighed for at påvirke processer og arbejdsgange
- En kultur præget af tillid, engagement og initiativ
- Et stærkt netværk af kolleger og ledere, der gerne deler viden
- Frokostordning
- Let tilgængelig lokation i Brøndby
- En region i vækst og udvikling
Lyder det som noget for dig?
Vi glæder os til at høre fra dig! Tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV - gerne allerede i dag, da vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kim Christiansen på E‑mail: Kim.Christiansen@bravida.dk eller Telefon: 2525 4140