Beregner til el‑infrastruktur
Brænder du for præcise og gennemarbejdede tilbudskalkulationer? Og vil du være en nøgleperson i store, komplekse el‑entrepriser inden for infrastruktur?
Hos Bravida søger vi en erfaren el‑beregner til vores infrastrukturaktiviteter i Brøndby. Du får en central rolle i vores tilbudsarbejde på større el‑projekter og kommer til at arbejde med kalkulationer på tværs af vores infrastrukturforretning. Erfaring fra infrastrukturbranchen er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er, at du er stærk i beregning af el‑entrepriser og vant til at arbejde med større projektvolumener.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere:
- Kalkulation og tilbudsberegning af el‑entrepriser (lavspænding, mellemspænding – evt. højspænding) i større projekter.
- Gennemgang af udbudsmateriale (tegninger, beskrivelser, mængder, betingelser) samt vurdering af risici og forbehold.
- Indhentning og evaluering af tilbud fra leverandører og underentreprenører.
- Deltagelse i besigtigelser og dialogmøder med bygherre og rådgivere.
- Tæt samarbejde med interne projektledere og ingeniører.
- Overdragelse fra kalkulation til produktion og faglig sparring i projektets opstartsfase.
- Bidrag til løbende udvikling af metoder, prisdatabaser og kalkulationsværktøjer.
Hvem er du?
Du arbejder struktureret og analytisk, har stærk forståelse for el‑tekniske entrepriser og trives med ansvar for tilbud på større projekter. Du kan bevare overblikket, når deadlines nærmer sig, og du værdsætter et miljø, hvor faglig sparring og kvalitet fylder.
Vi forestiller os, at du har/er:
- El‑faglig baggrund – fx el‑installatør, ingeniør eller tilsvarende.
- Erfaring som el‑beregner/el‑entrepriseberegner på større entrepriser (en fordel - ikke et krav)
- Stærke kompetencer i Kalkia og/eller Sigma eller tilsvarende (et krav)
- Gode IT‑evner og rutine i mængdeudtag og kalkulationsværktøjer.
- En struktureret, analytisk og detaljeorienteret tilgang til dit arbejde.
- Kendskab til el-infrastrukturprojekter er en fordel, men ikke et krav.
Har du relevant erfaring, men er usikker på, om du kan sætte flueben ved det hele? Vi hører gerne fra dig alligevel til en snak om dit match til rollen.
Vi tilbyder
Som beregner hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og samarbejdsorienteret team inden for el‑infrastruktur. Du får mulighed for at arbejde med store og komplekse projekter i en afdeling, hvor fleksibilitet, sparring og faglig udvikling er en naturlig del af hverdagen.
Du får blandt andet:
- En selvstændig rolle med stor indflydelse på tilbud og kalkulationer.
- Tæt sparring med erfarne kolleger – beregnere, projektledere og ingeniører.
- Fleksibilitet i hverdagen og attraktive ansættelsesvilkår.
- Kompetenceudvikling, kurser og sidemandsoplæring.
- Sundhedssikring, pensionsordning og heltidsulykkesforsikring.
- En kultur med fokus på trivsel, sikkerhed og kvalitet.
Lyder det som noget for dig?
Upload dit CV på Bravidas hjemmeside snarest muligt - vi vurderer løbende og venter gerne på den rette kandidat.
Spørgsmål?
Kontakt Recruitment Coordinator, Sigrid Ragnasdatter Suhr, på sigrid.r.suhr@bravida.dk.
Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge.
En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk.