BMS tekniker
Vil du lave intelligente bygningsinstallationer, der skaber synergi mellem de tekniske fagområder? Er du teknisk uddannet, og vil du bruge dine kompetencer til at installere og servicere BMS-anlæg? Så læs med her!
Hos Bravida oplever vi øget aktivitet, og søger derfor CTS/BMS-teknikere, der har lyst til at blive en del af en organisation i vækst. Da vi oplever øget vækst, søger vi både teknikere til vores afdeling i Aarhus, Brøndby og Odense. Du vil arbejde på spændende projekter inden for intelligente styringssystemer, og løse både mindre og mellemstore entrepriser i tæt dialog med vores kunder.
Hos Bravida får du en fleksibel hverdag med stor indflydelse på dine opgaver og mulighed for løbende faglig udvikling. Du bliver en del af et team, der vægter kvalitet, professionalisme og gode løsninger højt.
Din profil
- Du er uddannet elektriker, automatiktekniker eller har en anden teknisk baggrund.
- Du har teknisk forståelse inden for CTS/BMS.
- Du kan strukturere din dag og opgaver, så de løses på den mest effektive måde.
- Du arbejder selvstændigt med support fra dine kollegaer.
- Du sætter en ære i at levere en høj faglig kvalitet.
- Det er et plus, hvis du har erfaring med Honeywell Niagara, Schneider eller Trend.
- Du har gyldigt kørekort til bil.
Du får blandt andet
- Et interessant og selvstændigt job, hvor kvalitet, kompetence og fleksibilitet er nøgleordene i din og afdelingens udvikling.
- Udvikling af dine faglige og personlige kompetencer.
- Et job med frihed under ansvar i et team af dynamiske og dygtige kolleger.
- Gode og stabile ansættelses- og arbejdsforhold med stort fokus på arbejdsmiljø, herunder pensionsordning, helbredssikring, heltidsulykkesforsikring og personaleforening som afvikler sociale arrangementer.
- En attraktiv og konkurrencedygtig løn efter kvalifikation.
- En hvidpladebil, som du beskattes af efter gældende regler - der er også mulighed for at vælge gulpladebil
Lyder det som noget for dig?
Tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV, gerne i dag, da vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen angående Anlæg, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Michael Korsbæk på telefon 2525 3520 eller på mail Michael.Korsbak@bravida.dk.
Har du spørgsmål til Service, er du velkommen til at kontakte Servicechef, Henrik Malberg på telefon 2525 2507 eller på mail Henrik.Malberg@bravida.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.