Commercial Manager, Special Customers
Brænder du for strategisk og eksklusivt kundesamarbejde og har du evne til at skabe overblik og sammenhæng på tværs af en stor organisation?
Bravida søger en Commercial Manager til at styrke relationen, udviklingen og samarbejdet med Forsvaret, som er en stor og vigtig kunde for os. Stillingen er nyoprettet og en sjælden mulighed for at være med til at forme samarbejdet. Du skal med din erfaring være med til at sikre en ensartet og effektiv tilgang på tværs af regioner og afdelinger i Bravida.
Vi søger en erfaren profil, der kan bidrage med indsigt og strategisk overblik og være med til at styrke vores muligheder i det videre samarbejde med Forsvaret. Rollen rummer et betydeligt strategisk perspektiv og udvikler sig i takt med opgavens omfang og organisering. Der er gode muligheder for, at du på sigt kan få en mere central rolle – både i den interne udvikling og i relationen til samarbejdet med Forsvaret. Hvis du motiveres af at tage ansvar, skabe værdi og være en drivkraft i et ambitiøst samarbejde, er det måske dig, vi leder efter.
Du får en hverdag med stor variation, hvor du både arbejder strategisk og er tæt på relevante nøglepersoner hos Forsvaret. Samtidig får du mulighed for at opbygge stærke relationer i hele Bravida, hvor du skal være med til at styrke det i forvejen gode og vigtige samarbejde med Forsvaret.
Som Commercial Manager bliver du Bravidas primære kontaktperson til Forsvaret. Du får en central rolle i at:
- Facilitere samarbejdet på tværs af afdelinger, for at skabe indsigt i kundens aktiviteter og behov.
- Afholde interne status- og vidensdelingsmøder, der sikrer koordinering og fælles retning.
- Deltage i relevante udviklings- og styregruppemøder hos Forsvaret for at yde sparring og bringe vigtig viden videre i organisationen.
- Screene kundens byggerier og aktører, og skabe overblik over Bravidas samlede pipeline og igangværende projekter og servicearbejde i Danmark.
- Bidrage til tilbuds- og kontraktforhandlinger med sparring og indsigt, så vi sikrer gode og ensrettede aftaler.
- Være en ressource på tværs af alle Bravidas afdelinger, der er involveret i samarbejdet.
- Sikre drift og koordinering af faste leverancer til Forsvaret.
Vi søger en profil, der…
- Har stærk kommerciel forståelse og erfaring med komplekse kunde- og kontraktrelationer.
- Er struktureret og analytisk, og trives med at skabe overblik i komplekse samarbejder.
- Har teknisk indsigt, og forstår bygge- og produktionsprocesser.
- Er tillidsskabende, serviceminded og samarbejdsorienteret, med en venlig og professionel fremtoning.
- Trives i en udadvendt rolle, og formår at navigere på tværs af organisatoriske niveauer og fagområder.
Hos os får du
Stillingen er nyoprettet, og du får mulighed for at forme både rollen og samarbejdsområdet i tæt dialog med kolleger og kunden. Du bliver en del af en organisation, hvor samarbejde, faglighed og udvikling er i fokus – og hvor dine erfaringer og idéer bliver taget alvorligt.
Du får fast base på Bravidas kontor i Kolding eller Aarhus, og rollen indebærer ugentlig mødeaktivitet både hos Forsvarets lokaliteter og internt i Bravida – fordelt rundt i landet. Du vil arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af afdelinger og regioner og være en synlig og samlende figur i samarbejdet med Forsvaret.
Stillingen refererer til Salgsdirektøren, og du vil få en grundig introduktion til Bravida og blive præsenteret på vores forskellige lokationer, så du får et solidt fundament for at forstå både organisationen og samarbejdet.
Vi tilbyder:
- En strategisk nøgleposition i et eksklusivt samarbejde med stor synlighed og mulighed for at præge både indhold og tilgang
- En varieret hverdag med opgaver, der spænder fra strategisk udvikling til operationel koordinering
- Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning, helbredsforsikring og heltidsulykkesforsikring
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede kollegaer og gode muligheder for kompetenceudvikling
- En nyoprettet rolle, hvor du får frihed til at forme samarbejdsområdet i tæt dialog med både kolleger og kunden
Interesseret?
Hvis du kan se dig selv i rollen og har lyst til at være med til at forme en ny og vigtig funktion hos Bravida, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør Torben Høyrup på 2525 2122 eller torben.hoyrup@bravida.dk
Send din ansøgning og CV via vores hjemmeside snarest muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig.