Customer Manager
Har du et kommercielt mindset og lyst til at arbejde med helhedssalg inden for teknik? Som Customer Manager hos Bravida bliver du en nøglespiller i udviklingen af vores servicesalg og får mulighed for at præge forretningen i samarbejde med salgsdirektøren og vores dygtige fagteams.
Du bliver en del af Bravidas Servicesalgsteam i Danmark og får ansvaret for at styrke salget af serviceopgaver i vores Region Nord. Med base i Brabrand eller Aalborg arbejder du tæt sammen med regionens afdelinger inden for el, ventilation og VVS. Vi har en stærk position i markedet og en tydelig vækstagenda – og du bliver en vigtig del af rejsen.
Som Customer Manager er du kundernes foretrukne kontaktpunkt og den, der sikrer, at vi leverer værdi på tværs af fagområder. Du driver kundeteams og arbejder med nysalg, mersalg og krydssalg til større regionale- og divisionskunder. Du bliver tovholder på kontrakter og udbud og sikrer, at vi er med, når de store opgaver skal løses. Kort sagt: Du er med til at skabe helhedsløsninger, der gør en forskel for vores kunder.
Dine arbejdsopgaver
I rollen som Customer Manager får du en bred og spændende opgaveportefølje, hvor du både arbejder strategisk og operationelt. Du bliver drivkraften bag udviklingen af kunderelationer og servicesalg i Region Nord. Det vil sige:
- Udvikler udvalgte eksisterende kunder til strategiske partnerskaber i tæt samarbejde med Bravidas kundeteam
- Skaber og vedligeholder en struktur for krydssalg på tværs af lokationer og afdelinger
- Uddanner og understøtter afdelingerne i at styrke deres servicesalg
- Har aftaleansvar for større kunder med tværfaglige leverancer
- Deltager i kundeprioritering og målsætning for udvalgte krydssalgskunder
- Følge op på salgs- og budgetmål, og sikre fremdrift i det tværfaglige arbejde
- Bidrage til implementering af strategiske salgsinitiativer i Region Nord
Din profil
Vi forestiller os at du har et stærkt kommercielt fokus og gerne teknisk kendskab til vores løsninger og ydelser i bred forstand. Du har erfaring med krydssalg og motiveres af at skabe værdi – både for kunderne og for regionens fortsatte vækst.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har ambitioner om at gøre en forskel og opbygge stærke kunderelationer
- Er resultatorienteret og serviceminded
- Kommunikerer på dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt
- Har en god forretningsforståelse og en energisk, proaktiv tilgang, med vilje til at yde den ekstra indsats.
Vi tilbyder
Et alsidigt og udviklende job hos Nordens førerende leverandør af tekniske installations- og serviceløsninger. Du får bred kontaktflade, der omfatter både eksisterende og potentielle kunder, interne afdelinger og samarbejdspartnere. Der er ingen direkte personaleansvar i stillingen på nuværende tidspunkt, men hvis dine ambitioner og kvalifikationer matcher, kan det blive en mulighed på sigt. Uanset hvad bliver du en del af et stærkt netværk af dygtige og gode kolleger i en uformel og åben kultur.
Du vil opnå både personlig og faglig udvikling gennem de mange varierede opgaver, og i kraft af at du bliver en del af en region i stor udvikling. Vi tilbyder desuden en arbejdsplads med gode arbejdsvilkår, herunder løn efter kvalifikation, god pensionsordning samt sundheds- og heltidsulykkesforsikring.
Interesseret?
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør Torben Høyrup på mobil 25252122 eller på mail Torben.Hoyrup@bravida.dk
Ansøgning og ansøgningsfrist
Upload din ansøgning og CV på Bravidas hjemmeside. Vi læser ansøgninger og indkalder til samtale løbende, så send din ansøgning snarest muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!