El projektassistent/El Projektleder
Vil du være med til at drive et spændende el-projekt fremad, og trives du med en bred palet af opgaver og ansvarsområder? Så er denne stilling noget for dig!
I Bravida søger vi en projektassistent/projektleder til et spændende projekt i Odense. Rollen skaleres efter din profil: Vi ansætter den rette kandidat og justerer opgaver og ansvar, så de matcher dine kompetencer – fra stærk projektkoordinering til selvstændigt ansvar for større eller mindre delprojekter. Du vil på projektet komme til at arbejde tæt sammen med projektets øvrige ledelse og teamet af montører, ingeniører og leverandører for at sikre en effektiv projektgennemførelse.
Hvorfor vælge os?
- Kort vej fra idé til beslutning
- Faglig sparring og udviklingsmuligheder
- Spændende projekter i et dynamisk miljø
- Uformel omgangstone og stærkt samarbejde
Du får en varieret hverdag, hvor dine opgaver bl.a. kan være:
- Koordinering og planlægning med montørteamet
- Håndtering af leveranceplaner og kontakt med leverandører
- Ledelse af mindre el-installationsprojekter, herunder planlægning og opfølgning
- Teknisk support til montører og samarbejde med ingeniører
- Kvalitetssikring og bindeled til udbud/SKS
- Sikre effektiv projektgennemførelse i samarbejde med relevante interessenter
- Diverse ad hoc-opgaver for afdelingslederen og projektlederteamet
Vi lægger stor vægt på miljø- og arbejdssikkerhed og forventer, at du gør det samme. Du bliver en del af et dynamisk team, hvor stort ansvar, samarbejde og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen.
Hvem er du?
Tøv endelig ikke med at ansøge, hvis blot du kan se dig selv i nogle af nedenstående punkter:
- Har en el-faglig baggrund – fx som elingeniør, elinstallatør, maskinmester eller tilsvarende – alternativt solid erfaring som elektriker kombineret med et ønske om faglig og professionel udvikling.
- Har teoretisk og teknisk viden om elinstallationer og kan omsætte den til praksis
- Arbejder struktureret og løsningsorienteret og trives med ansvar
- Tager ansvar og følger op – og ved, hvornår der skal rækkes ud og bedes om sparring
- Kommunikerer klart i både skrift og tale
- Har kendskab til AB92/AB18 (en fordel, men ikke et krav)
- Er en holdspiller, der bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Har kørekort
Du trives i en rolle med mange kontaktflader og kan bevare overblikket, også når der er mange bolde i luften. Du fungerer godt i et team, hvor du bidrager med energi, engagement og godt humør. Fleksibilitet og samarbejde falder dig naturligt, og du motiverer dem omkring dig til at yde deres bedste.
Vi tilbyder:
Hos os får du ikke bare et job, men en karriere med spændende udfordringer og mulighed for både personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af Nordens førende leverandør af tekniske installations- og serviceløsninger, hvor du får stort råderum, indflydelse på dine projekter og er direkte med i beslutningsprocesserne i en flad og effektiv organisationsstruktur.
Vores arbejdsplads er præget af et godt socialt miljø med en uformel omgangstone, hvor vi nyder at samarbejde og sparre med hinanden. Derudover tilbyder vi attraktive ansættelsesvilkår, herunder konkurrencedygtig løn, god pensionsordning, sundhedsforsikring og en heltidsulykkesforsikring, der sikrer din tryghed i hverdagen.
Interesseret:
Lyder dette, som noget for dig? Så kom og vær en del af vores dedikerede hold, hvor du kan sætte dit præg på Bravidas spændende udvikling! Send dit CV og et par ord om dig selv via ansøgningsknappen. Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Mathias Munk Larsen på telefon 2525 3419 eller mail: mathias.munk.larsen@bravida.dk
Vi ser frem til at høre fra dig!