Om tjenesten

Rolle: Projektleder

Ansøg senest: 10.01.2026

Hvor: Odense/Århus

Ansøg nu!

El-teknisk Projektleder til infrastruktur

Har du en el-teknisk baggrund og er du drevet af at arbejde med samfundskritiske projekter? Du har nu chancen for at være med til at sikre, at danskerne har strøm til hverdagen i mange år fremadrettet, som Projektleder hos Bravida.

Du har lige nu en enestående chance for at blive en del et ambitiøst team hos Bravida, som skal udbygge 150 kV-elnettet på Fyn og i Jylland for Energinet over de næste 8 år. Det er et omfattende og tværfagligt projekt, hvor vi har ansvaret for alle bygningsinstallationer og al montage af højspændingsdelen på Energinets nye stationer.

Under ledelse af vores Projektchef, Asger Jørgensen, søger vi nu en skarp projektleder til at varetage den daglige styring af arbejdet.

”Her har du chancen for at sætte dit præg på den grønne omstilling og hjælpe med at udbygge transmissionsnettet – et projekt hvor dine idéer og dit arbejde gør en reel forskel!” fortæller Asger Jørgensen.


Dine arbejdsopgaver:

  • Personaleledelse af montørhold.
  • Ansvarlig for projektøkonomien og mandskabsplanlægning.
  • Projektoptimering i samarbejde med kunden samt interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Strukturering af det daglige arbejde.
  • Tilsyn med arbejdet på byggepladserne, herunder arbejdsmiljøet.
  • Indkøb af materialer.
  • Styring af underentreprenører/-leverandører.


Hvem er du?

  • Du har erfaring med projektledelse, gerne fra en lignende stilling eller fra lignende projekter.
  • Det er en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med stationsarbejde – gerne på 150 kV-niveau, så du er vant til at færdes omkring højspændingskomponenter, men dette er bestemt ikke er krav.
  • Din uddannelse er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du har en baggrund som el-ingeniør, elinstallatør, maskinmester el.lign.
  • Du kommunikerer godt og sikker på såvel dansk som engelsk på skrift og i tale.

Som person er du handlingsorienteret og omstillingsparat. Du er en god kollega og bidrager til produktivitet og trivsel i dit team. Du arbejder struktureret og har styr på detaljerne, hvilket er nødvendige forudsætninger i dit arbejde. Som kollega er du innovativ og hjælpsom, og du bidrager med god energi og et godt humør. Du tager ansvar og formår at engagere folk omkring dig.

Vi tilbyder:

Da arbejdet foregår på både Fyn og i Jylland, har du mulighed for at blive tilknyttet vores afdeling i Odense eller Aarhus. Din privatadresse er altså ikke afgørende for, om du er den rette til jobbet.

Uanset hvilken adresse du møder op på om morgenen, får du et spændende job hos en af Nordens førende leverandører af tekniske installations- og serviceydelser. Her får du hver dag mulighed for at bringe din ekspertise og erfaring i spil.

Hertil får du:

  • en central rolle i et prestigefyldt projekt for en af de største spillere på den danske infrastrukturbane
  • stort råderum og indflydelse på projektets udvikling
  • en stilling, hvor du løbende får opdateret din tekniske viden
  • kompetente og venligsindede kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen.


Er du den rette?
Upload din ansøgning og dit CV via www.bravida.dk snarest muligt. Vi vurderer ansøgninger løbende og forventer at indkalde til samtaler i starten af det nye år.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Asger Jørgensen, Projektchef, Asger.Jorgensen@bravida.dk eller +45 2525 3646.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk
Ansøg nu!