Om tjenesten

Ansøg senest: 27.07.2025

Hvor: Brøndby

Ansøg nu!

Erfarne fiberteknikere søges til EL-NET Fiber

Kom og vær med fra starten!

 

I region Infrastruktur, søger Bravida EL-NET fiberteknikere til den nyoprettede afdeling: EL-NET Fiber.

 

Du bliver en del af et nyetableret team og får derfor mulighed for at være med til at forme hverdagen, samarbejdet og kulturen – og lægge grundstenen til afdelingens fremtidige succes.

 

Vi søger dig med erfaring og engagement, og dig der sætter en ære i godt håndværk, ordentlighed og samarbejde. Du får en vigtig rolle i den praktiske udførelse af vores projekter og er med til at sikre høj kvalitet, sikkerhed og driftssikker installation – samtidig med at du bidrager positivt til arbejdsmiljøet og den fælles kultur. Du bliver en vigtig kulturbærer i opstarten og er med til at vise vejen for, hvordan vi arbejder sammen – både internt og ude hos kunderne.

 

Til at begynde med vil arbejdet være på konkrete projekter, hvor du møder direkte på arbejdsstedet. Ét af de nuværende projekter kræver, at du kan sikkerhedsgodkendes.

 

Dine primære opgaver

  • Installation af fiberinfrastruktur – blæsning, splidsning og OTDR-måling
  • Arbejde med muffer, skabe, ODF og teknikhuse i både nybyg og drift
  • Fejlfinding og fejlretning på eksisterende installationer
  • Installation og tilslutning hos erhvervskunder og på større projekter
  • Dokumentation af opgaver og kvalitetssikring i vores digitale systemer
  • Samarbejde med både kolleger og kunder – og bidrag til opbygningen af både afdeling og kundeoplevelse
  • Overholdelse af sikkerhedsprocedurer – og i visse tilfælde arbejde under sikkerhedsgodkendelse

 

Hvem er du?

Du er en erfaren fibertekniker, der arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarligt. Du trives i et miljø, hvor alt ikke er fastlagt endnu – og hvor du kan være med til at præge både løsninger og samarbejdsformer.

 

Vi forestiller os, at du

  • Har dokumenteret erfaring med fiberarbejde – både installation og fejlfinding
  • Har kendskab til OTDR, muffer, skabe, ODF og FTTX-infrastruktur
  • Har kørekort til kategori B
  • Kan godkendes til arbejde på sikrede områder
  • Taler og skriver flydende dansk

 

Vi tilbyder

  • En unik mulighed for at være med til at starte en ny afdeling op – med sikkerhed og trivsel som grundpiller
  • En afvekslende og selvstændig hverdag med stor indflydelse
  • Gode udviklingsmuligheder og faglig sparring – herunder inden for sikkerhedsledelse
  • Attraktiv løn- og pensionspakke, sundhedsforsikring og firmabil
  • Et stærkt Bravida-fællesskab med 14.000 kolleger i Norden – heraf 200 i EL-NET

 

Du bliver tilknyttet vores kontor i Brøndby, men det forventes, at du møder direkte på projekterne, som ligger forskellige steder på Sjælland. Du skal derfor være fleksibel og have lyst til en hverdag i felten.

 

Interesseret?

Lyder det som noget for dig? Så upload din ansøgning og CV via Bravidas hjemmeside. Vi afholder samtaler løbende – så send gerne din ansøgning snarest muligt.

 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Martin Skov på mail martin.skov@bravida.dk eller telefon 2030 2362. Vi glæder os til at høre fra dig og måske byde dig velkommen til EL-NET Fiber!

Ansøg nu!