Om tjenesten

Ansøg senest: 08.01.2026

Hvor: Brøndby/Odense/Brabrand

Ansøg nu!

ESG- og Bæredygtighedspartner

Brænder du for at omsætte ESG og den grønne omstilling til konkrete tekniske løsninger, der skaber værdi for både kunder og forretning? Har du erfaring fra installations- eller byggebranchen og lyst til at drive udviklingen af bæredygtige ydelser, som gør en reel forskel?

Hos Bravida Danmark er vi en aktiv del af den grønne omstilling – hver dag. Gennem vores tekniske løsninger i installations- og byggebranchen bidrager vi til at reducerer vi miljøpåvirkningen og skaber værdi for både kunder og samfund.

Vi søger nu en ESG- og bæredygtighedspartner, der kan videreudvikle vores arbejde i en teknisk og kommerciel retning. I rollen står du i spidsen for at løfte Bravidas bæredygtighedsarbejde i både drift, projekter og kundedialog. Du vil få et bredt ansvarsområde, hvor du både arbejder strategisk og tæt på forretningen – en rolle hvor dine tekniske og rådgivningsmæssige kompetencer virkelig kommer i spil.

Hos os er bæredygtighed ikke kun en ambition – det er en integreret del af vores hverdag og fremtid.

Dine primære ansvarsområder

Udvikling af bæredygtige kundeløsninger

  • Integrere ESG-principper i løsninger og styrke konkurrenceevnen.
  • Rådgive indkøb og leverandører om materialevalg og bæredygtighed.
  • Udvikle dokumentation af projekters miljøpåvirkning.
  • Sikre opdateret viden om ESG- og CSRD-krav.
  • Undervise internt i ESG- og CSRD.  

Sparring med kunder og kollegaer

  • Rådgive i tilbudsprocesser og kundekrav
  • Deltage som sparringspartner på kundekontrakter og hjælpe med ESG-målsætninger.
  • Bistå kunder med forståelse og tolkning af bæredygtighedskrav.

Intern rapportering og koncernsamarbejde

  • Indgå i koncernens bæredygtighedsteam og fungere som bindeled til Bravida Danmark.
  • Udvikle og implementere af ESG-strategier og politikker.
  • Sikre overholdelse af ESG- og CSRD-krav internt.
  • Varetage dele af Bravida Danmarks bæredygtighedsrapportering.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse inden for teknik, bæredygtighed, miljø eller energi — gerne som ingeniør
  • Bringer erfaring fra bygge- og installationsbranchen, konsulentbranchen eller andre teknisk tunge erhverv
  • Har arbejdet med ESG, CSRD eller bæredygtighedsarbejde, og kan omsætte krav til konkrete løsninger
  • Har blik for både detaljer og helhed – du kan forstå tekniske installationer og samtidig se den strategiske retning
  • Er vant til at udvikle og implementere bæredygtighedsstrategier og skabe resultater i samarbejde med andre
  • Trives i rollen som rådgiver og sparringspartner, både internt og eksternt, og kan skabe tillid i dialogen med kunder og leverandører
  • Er nysgerrig, proaktiv og motiveret af at være med til at drive den grønne omstilling i praksis

Vi tilbyder
Arbejdsmæssigt kan du vælge at have base på en af tre lokationer: Brøndby, Odense eller Brabrand. Hos Bravida Danmark får du muligheden for at kombinere tekniske løsninger med bæredygtighed i en virksomhed med store ambitioner. Som ESG- og bæredygtighedspartner bliver du ansvarlig for et område, hvor du har reel indflydelse på, hvordan vi arbejder med ESG og CSRD – og dermed på vores fremtidige retning.

Du får en nøglerolle i en ambitiøs og vækstorienteret organisation, hvor dine idéer og initiativer kan sætte konkrete spor. Vi tilbyder attraktive og stabile ansættelsesforhold med løn efter kvalifikationer, en stærk pensionsordning samt omfattende helbreds- og heltidsulykkesforsikring.

Ansøgning:
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send os din ansøgning samt CV nederst på siden. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Business Support Coordinator Emma Ottosen på mail emma.ottosen@bravida.dk.

Vi ser meget frem til at høre fra dig!

 

Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk
Ansøg nu!