Om tjenesten

Ansøg senest: 16.04.2026

Hvor: Sjælland

Ansøg nu!

Fiberteknikere til fiberarbejde på Sjælland

Trives du med praktisk arbejde og en spændende hverdag – og vil du være med til at udvikle en fiberafdeling sammen med et hold, der løfter i fællesskab? 

Bravida udvider sit fiberteam og søger nye kollegaer, der vil være med til at styrke og opbygge vores fiberforretning på Sjælland.

Du behøver ikke være fibertekniker i dag – har du erfaring med værktøj og praktisk arbejde, kan vi lære dig resten. Stillingen er på 37 timer, mandag til fredag, og du kører direkte ud til dagens opgaver på Sjælland. 

Dine arbejdsopgaver vil inkludere:

  • Udføre forsyningsarbejde i forbindelse med fiberinstallationer
  • Etablere føringsveje i bygninger
  • Trække og installere fiber
  • Arbejde i HF‑ og LF‑skabe
  • Installere og klargøre fiber hos slutkunden
  • Samarbejde tæt med kollegaer og sikre høj kvalitet i alle opgaver 

Hvem er du?

Du trives med praktisk arbejde og en hverdag med variation. Du har hænderne godt skruet på, sætter en ære i at levere et kvalitetsbevidst stykke arbejde og tager naturligt ansvar i et miljø, hvor din og andres sikkerhed altid er i fokus. 

Vi forestiller os, at du har/er: 

  • Erfaring med værktøj og praktisk arbejde – fx fra el, montage eller byggeri
  • Ansvarsfuld og i stand til at arbejde selvstændigt
  • God til at bevare overblikket i en hverdag med tempo
  • Omstillingsparat, når opgaverne ændrer sig
  • Kvalitetsbevidst og med fokus på sikkerhed
  • En god kollega, der har lyst til at bidrage til holdånden
  • Kørekort B 

Kan du ikke sætte flueben ved det hele, hører vi stadig gerne fra dig – den rette profil kan se ud på flere måder! 

Vi tilbyder

Som vores nye fibertekniker bliver du en del af en afdeling, hvor sikkerhed og trivsel er en naturlig del af kulturen. Vi arbejder hver dag for, at alle kommer sikkert på arbejde – og sikkert hjem igen. 

Vores fiberteam består af fiberteknikere og elektrikere med høj faglighed og stor stolthed. Teamet beskriver sig selv som professionelt, løsningsorienteret og dynamisk – med en stærk holdånd. Ledelsen er tæt på hverdagen, gode idéer bliver inddraget, og vi løser opgaverne bedst, når vi løfter i flok.

Hos Bravida bliver du desuden en del af en stærk organisation med fokus på udvikling, sikkerhed og godt samarbejde på tværs. Du får frihed under ansvar og en hverdag, hvor du kan se resultatet af dit arbejde. 

Du får:

  • Bil, telefon, tablet og relevant udstyr stillet til rådighed
  • Et team med høj faglighed og stærk kultur
  • En arbejdsplads, hvor sikkerhed og trivsel er i centrum
  • Gode udviklingsmuligheder i en stor koncern 

Lyder det som noget for dig?

Vi glæder os til at høre fra dig! Tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV – gerne i dag, da vi holder samtaler løbende. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektleder, Nana Allin, på Nana.Allin@bravida.dk. 

Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation og hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Bravidas mål er at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere – heraf 3.000 i Danmark – fordelt på over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm.

 

Ansøg nu!