Head of Project Excellence & Execution
Vil du være med til at forme fremtidens projektledelse hos Bravida, og styrke vores konkurrenceevne gennem kvalitet, innovation og samarbejde?
Hos Bravida arbejder vi med komplekse og tværfaglige projekter inden for installation, og vi har høje ambitioner for, hvordan vi driver dem. Derfor søger vi en strategisk leder, der skal stå i spidsen for videreudvikling og optimering af vores fælles projektmodel – Bravida Way.
Bravida Way er ikke blot en metode, men et mindset og en fælles tilgang til projektledelse, der skal leve i hele organisationen. Din opgave bliver at sikre, at modellen forankres, anvendes og videreudvikles i tæt samarbejde med projektledere, afdelingschefer og nøglepersoner.
Du får ansvaret for en afdeling, der driver udvikling af forretningsprocesser, sikrer løbende forbedringer og understøtter projektorganisationen med værktøjer, rådgivning og best practices.
Målet er at øge kundeværdi, medarbejderengagement og projektperformance på tværs af organisationen.
Dine primære opgaver vil inkludere:
- Udvikle og implementere afdelingens strategi i tråd med Bravidas overordnede mål
- Sikre bred forankring og løbende udvikling af Bravida Way i hele projektorganisationen
- Skabe retning, udvikler kompetencer og sikre, at afdelingens viden og værdi bliver tydelig i hele Bravida
- Understøtte projektledere og teams med rådgivning og værktøjer, der styrker kvalitet, tidsstyring og budgetoverholdelse.
- Skabe stærke samarbejdsrelationer med afdelingschefer og nøglepersoner for at sikre relevant og værdiskabende projektsupport.
- Lede og udvikle afdelingens medarbejdere med fokus på trivsel, kompetenceudvikling og faglig styrke.
Hvem er du?
Du er en strategisk og relations stærk leder, der har erfaring med projektledelse og udvikling af strukturer, der skaber værdi – og du trives med at være den, der får tingene til at ske på tværs af organisationen.
Du har en naturlig evne til at skabe følgeskab, og du ved, hvordan man balancerer struktur med fleksibilitet. Du er imødekommende og venlig, men også insisterende og tydelig i din kommunikation.
Vi forestiller os, at du har:
- Solid erfaring med projektledelse, projektstyringsmetoder og værktøjer – fx Lean, Project Excellence, PMO-metoder eller andre forbedringsværktøjer
- Erfaring fra bygge- og installationsbranchen, konsulentbranchen eller andre komplekse projektorganisationer
- Ledelseserfaring og evne til at motivere og udvikle teams.
- Interesse for kultur, kvalitet og læring
- Erfaring med implementering af forandringer i organisationer.
- Et kommercielt blik og evnen til at synliggøre afdelingens værdi internt
Hos os får du
Du bliver en nøglespiller i en organisation, hvor faglighed, udvikling og samarbejde går hånd i hånd, og hvor dine idéer og erfaringer bliver taget seriøst.
Du får base på et Bravida-kontor tæt på din bopæl, men rollen er landsdækkende, og der må forventes noget rejseaktivitet. Du får en grundig introduktion til Bravida, vores projektmodel og organisationens forskellige lokationer, så du hurtigt får et solidt fundament at bygge videre på.
Vi tilbyder:
- En rolle med stor synlighed og mulighed for at præge både indhold og tilgang
- Løn efter kvalifikationer
- Pensionsordning, helbredsforsikring og heltidsulykkesforsikring
- Løbende faglig udvikling og mulighed for efteruddannelse
Interesseret?
Hvis du kan se dig selv i rollen og har lyst til at være med til at forme en ny og vigtig funktion hos Bravida, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Regionsdirektør Jens Abildgaard Holm på mail: jens.a.holm@bravida.dk eller HR Business partner Signe Hansen på mail: signe.hansen@bravida.dk
Send din ansøgning og CV via vores hjemmeside snarest muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig.