Køletekniker til Service
Kan du holde hovedet koldt i pressede situationer? Og vil du arbejde med spændende køletekniske opgaver hos en af Danmarks førende leverandører af serviceløsninger?
Bravida søger en køletekniker til vores serviceafdeling tilknyttet hovedkontoret i Brøndby. Vi installerer og servicerer alle typer køle- og varmepumpeanlæg, hvilket giver dig mulighed for at arbejde med en bred vifte af både større og mindre drifts- og vedligeholdsopgaver. Her er det din specialisering, der gennem service, fejlfinding og mindre udvidelser/idriftsættelser, sikrer at kritiske anlæg er velfungerende og kan holde den rette temperatur. Du bliver en del af et kompetent serviceteam, som prioriterer faglighed, sparring og arbejdsglæde højt. Til daglig refererer du til og er i tæt dialog med servicelederen.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere:
- Servicering og installation af større og mindre køle- og varmepumpeanlæg
- Udførelse af mindre montageopgaver og ombygninger af anlæg
- Fejlfinding på køleanlæg, styringer og automatikenheder
Hvem er du?
Du har en certificeret køleteknisk uddannelse. Du trives i en social afdeling med kunden i centrum og har en positiv, serviceminded tilgang til både kunder og kolleger. Du er fagligt stolt og sætter en ære i at udføre dit arbejde korrekt og grundigt. Du ønsker en arbejdsplads som værner om dine kompetencer og din udvikling.
Vi forestiller os, at du har/er:
- Certificeret køletekniker
- Erfaring med HFC‑anlæg, industri-/vandanlæg og CO₂
- Fortrolig med IT‑værktøjer, herunder Microsoft Office
- Kørekort B
- Positiv, serviceminded og ansvarsbevidst
- En kollega, der sætter kvalitet og ordentlighed højt
Vi tilbyder
Hos Bravida bliver du en del af Nordens førende leverandør af tekniske installations‑ og serviceydelser. Du får stort råderum, frihed under ansvar og en unik mulighed for at sætte dit præg på dine opgaver.
Vi arbejder som ét Bravida på tværs af fag og regioner.
Du får rammerne i en stor og økonomisk stabil virksomhed, hvor ordentlighed, kvalitet og gode arbejdsforhold er en integreret del af hverdagen. Samtidig får du adgang til stærke faglige miljøer, professionelle processer og udviklingsmuligheder, der giver dig de bedste forudsætninger for at lykkes
Hos os er din trivsel og sikkerhed altid det vigtigste.
Vi værner om fællesskabet, arbejdsmiljøet og en kultur, hvor engagement, ansvarlighed og enkelhed er en naturlig del af hverdagen.
Du får blandt andet:
- Frihed under ansvar i et team af kompetente og engagerede kolleger
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem sparring og efteruddannelse
- Gode og stabile arbejds- og ansættelsesvilkår
- Helbredssikring
- Pensionsordning
- Heltidsulykkesforsikring
Interesseret? Så upload dit CV og eventuelt nogle få ord om dig selv snarest muligt, da vi læser ansøgninger løbende og ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Søren Larsen på tlf. +45 2249 7885 eller sende en mail på soeren.a.larsen@bravida.dk