Kvalitetskoordinator og -ambassadør
Kvalitetskoordinator – styrk kvaliteten og sikkerhedskulturen i vores afdeling
Brænder du for at skabe struktur og sikre høj kvalitet i projekterne – samtidig med et stærkt fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed? Så er det dig, vi leder efter som vores nye Kvalitetskoordinator og ambassadør for kvalitetskulturen i El-Net.
Om stillingen
Som vores nye kvalitetskoordinator bliver du en nøgleperson i vores El-Net afdeling. Du vil få en central rolle i at styrke vores sikkerhedskultur og kvalitetsindsats, og understøtte ledelsen i at sikre efterlevelse af gældende lovgivning og interne retningslinjer. Sammen med projektlederne og ledelsen sikrer du dokumentation og løbende opfølgning på kvalitet og sikkerhed. Du refererer til den lokale QHSE leder og bliver samtidig en del af Bravidas landsdækkende QHSE-netværk, hvor du får sparring, støtte og mulighed for faglig udvikling på tværs af afdelinger og regioner.
Dine primære opgaver
Som Kvalitetskoordinator får du en central rolle i at drive og videreudvikle vores arbejde inden for sikkerhed, arbejdsmiljø og ikke mindst, kvalitet. Vi har allerede et stort fokus på HSE, og nu leder vi efter en ambassadør til at skabe og drive en kvalitetskultur. Du bliver derfor også en stærk sparringspartner for både ledelse og medarbejdere. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Udarbejde og implementere kvalitetsplaner og QHSE-procedurer i projekterne.
- Føre tilsyn med kvalitet og arbejdsmiljø gennem audits og sikkerhedsrunderinger.
- Sikre korrekt dokumentation og opfølgning i hændelsessystemet.
- Identificere og håndtere kvalitetsafvigelser samt følge op med korrigerende handlinger.
- Udarbejde en mini-uddannelse indenfor el-sikkerhed med henblik på godkendelse af relevante myndigheder.
- Undervise og videreudvikling af El-Net akademi.
- Uddanne og vejlede kolleger i kvalitetsstandarder og procedurer.
- Sørge for at godkendelser, kursusbeviser og organisationsskemaer er opdaterede.
Din profil
Du er en person, der arbejder selvstændigt og har sans for detaljer. Din strukturerede tilgang hjælper dig med at bevare overblikket i en travl hverdag og prioritere opgaver effektivt. Du brænder for at sikre høj kvalitet og er motiveret for løbende at udvikle dine kompetencer. Som kollega er du samarbejdsorienteret og klar til at yde en ekstra indsats, når det kræves for teamet og projekterne.
Derudover, ser vi gerne at du:
- Har erfaring med kvalitetsarbejde og arbejdsmiljø fra en teknisk eller projektorienteret virksomhed.
- Er struktureret, detaljeorienteret og god til at skabe overblik.
- Kommunikerer klart og respektfuldt, både skriftligt og mundtligt.
- Er vant til at arbejde med dokumentation og sikkerhedssystemer.
- Har kørekort og er villig til at tage ud for at besøge projekter i regionen.
Vi tilbyder
Hos Bravida får du mere end bare et job, du bliver en del af en organisation, hvor kvalitet, sikkerhed og samarbejde går hånd i hånd. Vi værdsætter faglighed, udvikling og et godt arbejdsmiljø, og vi sørger for, at du har de rette rammer til at lykkes i din rolle.
Derudover får du:
- En spændende og udviklende rolle med stor selvstændighed.
- Mulighed for at gøre en reel forskel i en afdeling med fokus på sikkerhed og kvalitet.
- En stærk QHSE-faglig organisation og netværk at læne dig op ad.
- Et godt kollegialt miljø med højt engagement og fokus på arbejdsglæde.
Interesseret?
Upload din ansøgning og dit CV via www.bravida.dk snarest muligt. Vi vurderer ansøgninger løbende og forventer at indkalde til samtaler i starten af det nye år.
For mere information, er du velkommen til at række ud til Søren Normann Hoier, Afdelingsdirektør, soren.n.hoier@bravida.dk.