eefc9e10ebdc4a2333b42b2dbb8f27b6

Om tjenesten

Ansøg senest: 15.05.2026

Hvor: Kalundborg

Ansøg nu!

Projektchef til stort og strategisk Pharma‑projekt i Kalundborg

Vil du stå i spidsen for nogle af Bravidas mest komplekse og betydningsfulde Pharma‑projekter – og tage det overordnede ansvar for eksekvering, drift og samarbejde fra opstart til aflevering? Motiveres du af store projekter, høje krav og mange stakeholders?

Bravida søger en erfaren Projektchef til et stort og strategisk vigtigt Pharma‑projekt i Kalundborg. Stillingen er for dig, der vil mere end blot at drive ét projekt – og som ønsker at stå i spidsen for både nuværende og fremtidige projekter inden for Pharma‑segmentet.

Du får en nøglerolle med stor synlighed og ansvar, hvor du kombinerer stærk projektledelse, solid økonomistyring og høj faglighed inden for VVS. Du har base på kontoret i Kalundborg, men er samtidig tæt på projektpladserne og synlig i den daglige drift.

Dette er en kompleks rolle i et krævende miljø – og netop derfor en enestående mulighed for den rette profil.

Dine arbejdsopgaver vil inkludere:

  • Overordnet ansvar for projekteksekvering og daglig drift på store Pharma‑projekter
  • Økonomistyring med fokus på budget, ressourceallokering og optimering af projektforløb
  • Overordnet ansvar for tidsplanlægning og sikring af stabil fremdrift
  • Ledelse og koordinering af projektorganisationen - herunder projektledere, teknikere, montører og underleverandører
  • Kvalitetssikring og dokumentation i overensstemmelse med GMP‑ og Pharma‑standarder
  • Kundedialog, kontraktstyring og håndtering af mange komplekse stakeholders
  • Rapportering af fremdrift, økonomi og KPI’er til ledelsen

Hvem er du?

Du er en erfaren og robust projektleder, der trives i komplekse projekter med høje krav til kvalitet, dokumentation og samarbejde. Du arbejder struktureret, tager ejerskab og har gennemslagskraft - også når beslutninger er svære og interessenterne mange.

Du har en professionel tilgang til samarbejde og kommunikation og formår at skabe tillid hos både kunder, samarbejdspartnere og interne teams.

Kan du ikke sætte flueben ved alle punkter, hører vi stadig meget gerne fra dig – det afgørende er din samlede erfaring, dit ansvarsniveau og din evne til at drive projekter sikkert i mål.

Vi forestiller os, at du har/er:

  • Erfaring som projektchef eller meget erfaren projektleder fra større bygge‑ eller installationsprojekter
  • Gerne erfaring med Pharma‑projekter fra opstart til aflevering
  • Solid erfaring med projekteksekvering i komplekse projektorganisationer
  • Dokumenteret erfaring med økonomistyring og resultater med at optimere projektforløb
  • Erfaring med KS og AB18
  • Høj faglig stolthed inden for VVS‑faget
  • Stærke ledelses‑ og samarbejdsevner
  • En tydelig og professionel kommunikator over for kunder og samarbejdspartnere

Vi tilbyder

Hos Bravida bliver du en del af Nordens førende leverandør af tekniske installations‑ og serviceydelser. Du får en central rolle i et stort, samfundsvigtigt Pharma‑projekt, hvor kvalitet, sikkerhed og dokumentation er i absolut fokus.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med korte beslutningsveje og høj tillid, hvor du får reel indflydelse på både projekter, processer og samarbejdsformer. Rollen giver mulighed for at specialisere dig yderligere inden for Pharma og komplekse projekter – et område med voksende strategisk betydning for Bravida.

Du får blandt andet:

  • En nøgleposition på et af Bravidas vigtigste Pharma‑projekter
  • Et højt fagligt niveau og komplekse opgaver, der matcher din erfaring
  • Tydelig ledelsesopbakning og stor tillid til dit ansvar
  • Base i Kalundborg med tæt kontakt til pladserne
  • Frihed under ansvar og mulighed for at præge både drift og fremtidige projekter
  • Et stærkt professionelt team og samarbejde på tværs af fagligheder

Lyder det som noget for dig?

Vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning og dit CV – gerne allerede i dag, da vi holder samtaler løbende.

Har du nogle spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Afdelingschef, Christian Dalby på Christian.Dalby@bravida.dk

Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk
Ansøg nu!